0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En læk af 11,5 mio. dokumenter fra et advokatfirma, Mossack Fonseca i Panama, afslører, at en lang række toppolitikere, rigmænd og andre har oprettet offshore-selskaber i skattely i landet. Kilde: politiken.tv / John Hansen

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skattefinter skævvrider fodbold

Fodboldklubber i Europa bruger skattefinter på kant med loven for at skyde genvej til succes, viser Panama-læk. Fiduserne giver Danmark svære konkurrencevilkår.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den serbiske topangriber Darko Kovacevic tjente bare 2.000 dollar om måneden, da han spillede i Real Sociedad. Officielt. Men skjult for myndighederne udbetalte den spanske fodboldklub ham samtidig 1,4 millioner dollars til et selskab på De Britiske Jomfruøer for en sæson – godt 9 millioner kroner. Sådan kunne han spare en formue i skat og klubben en større lønudgift.

Sagen om Kovacevic fremgår af det massive læk fra Panama-advokatfirmaet Mossack Fonseca. Dokumenter derfra viser også, at serberen langtfra var alene om at få broderparten af sin løn udbetalt via selskaber i skattely som Panama, Jersey eller De Britiske Jomfruøer. Mindst syv Real Sociedad-spillere fik i årene 2000-2008 løn på den måde. Der var en klar systematik – og det er der åbenbart stadig.

Den praksis med at aflønne udenlandske spillere via selskaber i udlandet var og er almindelig i alle spanske fodboldklubber

»Den praksis med at aflønne udenlandske spillere via selskaber i udlandet var og er almindelig praksis i alle spanske fodboldklubber«, siger klubdirektør Iñaki Otegui via en talsmand til International Consortium of Investigative Journalists.

Samtidig er stjerner som Javier Mascherano og Lionel Messi også enten dømt eller mistænkt for at få en del af deres løn udbetalt uden om myndighederne via skuffeselskaber i skattely. Flere end 20 spillere med en fortid i mindst 10 spanske klubber indgår i Panama Papers med mystiske virksomhedskonstruktioner.

Dansker i Uefa vil stramme op

Nu ønsker Allan Hansen, dansk medlem af Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) magtfulde eksekutivkomité, at rejse en debat om skattefinter i den populære sport, der på verdensplan udgør en kæmpemæssig milliardindustri.

LÆS MERE

»Hvis nogle klubber kan slippe med at betale en langt lavere løn end normalt påkrævet, fordi de bruger skattely, så er det for mig at se konkurrenceforvridende. Vi kan i fodbolden ikke ignorere de her oplysninger. I takt med at der kommer flere af den her slags sager frem, vil vores enhed for finansielt fairplay helt sikkert tage det op«, siger Allan Hansen og tilføjer:

»Desværre er det sådan, at mange bruger stadig flere penge på at hyre eksperter, der kan finde huller i forskellige regler for at strække klubbernes penge«.

Skattely er bare en af flere metoder, som fodboldforretninger i Europa benytter for at få deres penge til at række længere, så de kan hente bedre spillere og dermed øge muligheden for sportslig succes. Og de fiduser efterlader danske klubber med sværere vilkår for at skabe gode resultater på den internationale scene.

I den her verden er der en klar sammenhæng mellem, hvor mange penge man har, og hvor god fodbold man spiller

Mens det er svært at sammenligne Danmark og fodboldstormagten Spanien, er forskellige andre skattefinter også udbredt i de med Danmark mere sammenlignelige lande som Tjekkiet, Kroatien og Polen. Nogle er lovlige, andre er på grænsen eller over.

»I et land som Tjekkiet kan de bringe spillernes skattebetaling ned på under 10 procent. På den måde rækker f.eks. Sparta Prags penge så meget længere end FC Københavns, og det skævvrider konkurrencen voldsomt i de europæiske mellemligaer«, siger Mads Øland, direktør i Spillerforeningen og bestyrelsesmedlem i den internationale pendant kaldet Fifpro.

Aktuelt ligger Danmark nummer 24 på Uefa’s klubrangliste, mens Tjekkiet ligger nummer 13, Kroatien 17 og Polen 18.

Løn overføres til selskabskonto

Mads Øland fortæller, at spillerne i en række østeuropæiske lande typisk ikke er ansat som egentlige lønmodtagere, men figurerer som selvstændige. Derfor får de penge overført til en selskabskonto og kan trække en masse udgifter fra, så de kun skal betale den lavere selskabsskat af den tomme virksomheds overskud. Det er på den måde, at skattetrykket kan ryge ned på 10 procent eller mindre.

Annonce

I de tilfælde skal en tjekkisk klub altså bare bruge omkring 1,11 millioner kroner for at udbetale en nettoløn på en million. Til sammenligning må en dansk klub ofte af med 2 millioner kroner – medmindre spilleren er omfattet af den såkaldte forskerordning, der kan sænke beløbet, men alligevel aldrig bringe det i nærheden af det østeuropæiske eksempel. De tjekkiske penge rækker meget længere.

Også en rapport fra revisionsfirmaet Ernst & Young fra 2013 påpeger, at skattefinter skævvrider konkurrencen mellem de europæiske klubber.

»I den her verden er der en klar sammenhæng mellem, hvor mange penge man har, og hvor god fodbold man spiller – så det er en klar forvridning af konkurrencen og et væsentligt problem. Fifa bør rydde op i det i samråd med ligaerne«, siger Claus Thomsen, der er direktør for de danske klubbers organisation, Divisionsforeningen, og næstformand for sammenslutningen af europæiske ligaer.

Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra Det Internationale Fodboldforbund, Fifa.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?