Hvordan er Danmark dog nået så langt ved EM?
Ja, det havde de færreste nok også regnet med. Danmark var i den nok stærkeste pulje, men med snævre sejre over Belgien og Norge samt et lige så snævert nederlag til Holland avancerede danskerne til kvartfinalen. Der ventede Tyskland, der havde vundet de seneste seks udgaver af EM (!!!) - altså europamestrene gennem 22 år. Ingen levnede Danmark de store chancer. Men med en formidabel indsats vandt de danske fodboldkvinder 2-1 og kunne synge 'Deutschland, Deutschland, alles ist vorbei' præcis som dengang for 25 år siden, hvor mændene gjorde det samme. I semifinalen ventede så en østrigsk betondefensiv, som Danmark aldrig helt fik brudt ned. Til gengæld scorede østrigerne heller ikke, selv om fik et straffespark - det endte langt over målet. Det med straffespark var de i det hele sløje til, for da kampen skulle afgøres med fem styks til hver, kiksede Østrig hvert eneste af dem. To gange reddede Stina Lykke. Og da Nadia Nadim, Pernille Harder og Simone Boye samtidig scorede, var Danmark klar til finalen mod værtsnationen, Holland.
»Okay? Kom nu«, brøler han: Vred landstræner hudfletter hadere af kvindefodbold på usædvanligt pressemødeHvem er de tre største profiler?
Det er altid svært at begrænse sig, og særligt når en del danskere faktisk har imponeret stort ved slutrunden. Derfor går vi med skam uden om matchvinderen fra sejren over Tyskland, højre back Theresa Nielsen, samt forsvarsstyrkvinden Simone Boye, og zoomer i stedet ind på tre andre profiler fra Danmark:
- Stina Lykke: Den 31-årige målmand droppede fælt efter få minutter af kvartfinalen mod Tyskland, da hun nærmest tabte bolden ind i målet. Men det har så stort set også været Stina Lykkes eneste fejl ved EM. Gentagne gange har hun reddet Danmark, når det har brændt på - og mod tyskerne revancherede hun sig alvorligt og var en væsentlig årsag til den danske sejr. Endnu mere revanche tog hun mod Østrig, der brændte fire ud af fire straffespark på hende.
- Pernille Harder: Danmarks anfører er nok en af Europas bedste spillere - endda sagt helt uden nationalpatriotiske briller på. Den 24-årige angriber fra storklubben Wolfsburg er hjernen i den danske offensiv, og det er især hende, der skal skabe chancerne for holdkammeraterne. Endnu har hun ikke selv scoret, men hun har med stor kreativt været ophavskvinde til talrige store muligheder, selv om hun måske har manglet den sidste skarphed i afleveringerne. Det ændrer dog ikke ved, at hun uomtvisteligt er Danmarks vigtigste spiller, der også defensivt spiller en stor rolle.
- Nadia Nadim: Med sin afghanske baggrund, charmerende smil og kække kommentarer er angriberen et evigt omdrejningspunkt for omtalen af det danske hold. Også fordi hun mestrer tekniske detaljer og driblinger, som de færreste kvinder gør. Nadia Nadim kom dog til EM med en sløj kampform efter en skade, men hun er ved at spille sig gevaldigt op, og mod Tyskland overstrålede hun alle i anden halvleg og scorede blandt andet til 1-1. Mod Østrig var hun eminent til at holde på bolden og tage den fysiske kamp op med de store modstandere. Når hun rammer topniveauet, er Danmark et markant bedre hold end ellers.
Er hollænderne gode?
Jeps! Umiddelbart er Holland vel cirka 60-40-favorit i finalen, og de orangeklædte har da også ifølge landstræner Nils Nielsen været de bedst spillende i turneringen. De har vundet alle deres fem kampe med en samlet målscore på 9-1. De har altså ganske enkelte været suveræne, og skræmmende nok er de bare blevet bedre, som EM er skredet frem. Semifinalen vandt de 3-0 over England. Det er et offensivt, dynamisk og teknisk stærkt hold, der oven i købet bliver båret frem af flere end 25.000 ellevilde finaletilskuere på stadionet i Enschede. Så der venter Danmark en svær opgave. Til gengæld kan danskerne finde en hel del selvtillid i, at de faktisk var klart bedst i anden halvleg af det første opgør mod Holland - men de brændte alt for mange chancer. Det skal være bedre i finalen, hvis de skal stå med trofæet til sidst.
Deutschland, Deutschland, alles ist vorbei: Magtbalancen er tippet blandt Europas fodboldkvinderHvordan spiller danskerne?
Godt, må det korte svar lyde. Og faktisk kan det godt være en smule svært at svare præcist på, hvordan de spiller rent taktisk - i hvert fald er det svært at sætte en talkombination på opstillingen. Oftest har Danmark startet i en 4-4-2, men sådan står spillerne kun, når de forsvarer. Så snart de angriber, suser højre backen Theresa Nielsen frem ad banen, så det mere kommer til at ligne en 3-5-2-formation. Så Danmark spiller fleksibelt. Mere interessant er det måske at notere sig, at danskerne er meget offensivt orienterede, hvilket gør dem underholdende at se på. I startopstillingen har der faktisk typisk været fire naturlige angribere: Pernille Harder, Nadia Nadim, Sanne Troelsgaard og Stine Larsen. Troelsgaard ligger på midtbanen, mens Larsen er helt nede i forsvaret på grund af skader.
Hvor spiller danskerne til daglig?
De er spredt godt ud over Europa. Kun 8 af truppens 23 spillere stammer fra den danske liga, og kun to af dem er typisk startet inde ved EM. Derudover er danskerne repræsenteret i Sverige, England, USA, Tyskland, Frankrig, Norge og Spanien. Af større klubber er det måske særligt værd at nævne Line Røddik Hansen i FC Barcelona, Pernille Harder i Wolfsburg og skadede Mie Leth Jans i Manchester City - de spiller alle i Champions League, ligesom Brøndby og Fortuna Hjørring gør det.
Interessen for EM er større end nogensinde: De danske fodboldkvinder når ud til 80 lande i finalenHvad tjener de?
Ja, det er meget forskelligt, ligesom det er i mændenes fodboldverden. Men det er langt fra dem alle, der kan leve af det. De bedste lønninger til danske spillere i den hjemlige liga ligger angiveligt omkring 15.000 kroner om måneden, mens de udlandsprofessionelle tjener noget mere. I en glimrende artikel kiggede ritzau for nylig nærmere på det og kunne blandt andet fortælle, at lønloftet i de amerikanske klubber - hvor Nadia Nadim og Line Sigvardsen Jensen spiller - er 270.000 kroner om året. Andre som Mie Leth Jansen fortæller, at hun »godt kan leve af det og lægge lidt til side på en opsparing, men så er det ikke noget med at køre fede biler og gå på fede restauranter hver dag«. I den svenske liga er lejet omkring 25-30.000 kroner om måneden, mens Pernille Harder nok er den bedste lønnede i Wolfsburg - hun tjener dog langt fra nok til at leve af det resten af livet. »Lige nu lever jeg godt. Men der er stadig en tid efter fodbolden, jeg skal have fokus på«, siger hun. Og så er der keeperen Stina Lykke - hun er amatør og spiller gratis i Kolding Q.
Hvem er dansk landstræner?
Det er en fyr ved navn Nils Nielsen. Munter type. Den 45-årige chef for kvindelandsholdet har den højeste træneruddannelse og har efterhånden en del erfaring fra fodboldens verden. Han har både været i FC København, AaB, OB, AB - det er næsten svært at holde styr på med alle de VokalB'er - Brøndby og i DBU ad flere omgange. Kvinderne har han stået i spidsen for siden 2013.
Hvordan er stemningen i den danske lejr?
Forrygende. Sejren over Tyskland har løftet danskerne så højt op, at de var millimeter fra at kysse himlen, og efter semifinalesejren nåede de vel helt der op. Men de er klar til finalen, forsikrer de. På pressemødet før finalen var det tydeligt, at humøret er højt, og at det er et hold i medgang. Træner Nils Nielsen hudflettede på karismatisk vis alle haderne af kvindefodbold, han sammenlignede kampen mod Holland med Rocky-filmen, og han gjorde flere gange Pernille Harder, Sanne Troelsgaard, to pressedamer og en god skare af journalister til et begejstret grinekor.
Glæden ved fodbold har gjort »den der irriterende lillesøster« til Danmarks dirigent ved EMHvordan har Danmark tidligere klaret sig ved EM?
Faktisk er det slet ikke så nyt at se danskerne blandt de fire bedste hold ved et europamesterskab. Det er sjette gang, at det sker, men de fleste tilfælde ligger en del år tilbage, da det gælder 1984, 1991, 1993, 2001 og 2013. Hov, stod der 2013? Ja, det gjorde der. En del har måske allerede glemt det, men ved det seneste EM var Danmark faktisk også i semifinalen, selv om det var på et noget andet grundlag end denne gang. For fire år siden avancerede danskerne fra gruppespillet på lodtrækning efter to uafgjorte og et nederlag, mens de til gengæld imponerede i kvartfinalen ved at slå favoritterne fra Frankrig i straffespark. I semifinalen var det dog slut. Selv om de havde overtaget mod Norge, tabte de i straffespark - og på den måde gik det til, at de fik EM-bronze uden at vinde en eneste kamp i regulær spilletid.
Hvad så med andre internationale slutrunder?
Der har Danmark klaret sig endnu bedre. Før der endnu var et officielt VM, vandt Danmark hele to gange det uofficielle verdensmesterskab tilbage i 1970 og 1971, hvor blandt andet den 15-årige Susanne Augustesen imponerede. Flere gange blev danskerne også nordiske mestre. Til gengæld er det gået knap så godt med de officielle mesterskaber - fire gange har Danmark deltaget ved VM, senest i 2007, men to kvartfinaler i 1991 og 1995 udgør de bedste resultater. OL har danskerne været med ved i 1996, hvor de tabte alle tre gruppekampe.
fortsæt med at læse
