Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Andreas Christensen var yderst ombejlet, da han som 15-årig var at regne som et af verdens største forsvarstalenter. Han endte i Chelsea, der ser ud til at have hyret hans far som talentspejder for en millionhyre, selv om han efter alt at dømme aldrig har arbejdet som sådan.
Foto: Alastair Grant/ap

Andreas Christensen var yderst ombejlet, da han som 15-årig var at regne som et af verdens største forsvarstalenter. Han endte i Chelsea, der ser ud til at have hyret hans far som talentspejder for en millionhyre, selv om han efter alt at dømme aldrig har arbejdet som sådan.

Fodbold

Manchester City og Chelsea kæmpede om dansk landsholdsstjernes underskrift – og ville betale faren millioner

Da storklubber i Europa kæmpede om Andreas Christensen som 15-årig, konkurrerede i hvert fald to af dem også om at tilbyde faren mange penge. – selv om det er i strid med reglerne.

Fodbold

Andreas Christensen kunne vælge og vrage. Som 15-årig var han et af fodboldverdenens mest ombejlede forsvarstalenter, og tilbuddene flød ind fra store dele af Europa.

Interessen kom fra storklubber som Bayern München i Tyskland, Ajax Amsterdam i Holland og Manchester City i England. Også Italien og Frankrig havde han mulighed for at tage til. I alt kom der tilbud fra 28 forskellige klubber, har den danske landsholdsspillers far, Sten Christensen, siden fortalt.

Konkurrencen om at tilknytte de største talenter var og er stor i fodboldens univers, hvor klubber henter unge spillere i bundter i håb om, at bare en enkelt slår igennem hist og her – eller alternativt kan blive solgt med profit. Pengene er så store, at der ikke skal mere end et pletskud eller to til, for at det kan betale sig.

Derfor var bl.a. Manchester City også villig til at gå langt for at sikre sig Andreas Christensen. Det viser dokumenter fra whistleblowerplatformen Football Leaks. I 2011 og i begyndelsen af 2012 var danskerens navn at finde på oversigter over potentielle talentindkøb, som ledere i den engelske storklub sendte rundt mellem sig. For eksempel i udgaven fra 6. januar 2012.

Under overskriften ’Fremtidige erhvervelser’ var fem unge spillere listet op sammen med det umiddelbare tilbud, som Manchester City var klar til at lægge. Om danskeren stod der: Han hedder Andreas Christensen, er født 10. april 1996 og spiller i Brøndby, som skulle have nogle millioner kroner, ligesom klubben var klar til at give den unge forsvarsspiller en pæn millionhyre efter et år som lærling.

Og så var der også et punkt kaldet »Agentsalær«. Det lød på 430.000 pund, men det mest interessante omkring det beløb stod i en lille parentes: »230k to family«. Altså 230.000 pund til familien - i omegnen af 2 millioner kroner.

I januar 2012 sendte ledere i Manchester City oversigter som denne rundt mellem hinanden for at holde styr på, hvilke unge spillere de gik efter at hente til klubben, og hvad det ville koste. Heraf fremgår blandt andet Andreas Christensens navn, og at der skulle gå et par millioner kroner til familien.

I januar 2012 sendte ledere i Manchester City oversigter som denne rundt mellem hinanden for at holde styr på, hvilke unge spillere de gik efter at hente til klubben, og hvad det ville koste. Heraf fremgår blandt andet Andreas Christensens navn, og at der skulle gå et par millioner kroner til familien.

På samme måde fremgik det af oversigten, at Manchester City forventede at skulle betale penge til forældrene for tre af de fire andre talenter på listen. Selv om reglerne for Premier League klart dikterer:

»Ingen klub må lokke eller forsøge at lokke en spiller til at underskrive en kontrakt ved direkte eller indirekte at tilbyde ham eller enhver person knyttet til ham en ydelse eller betaling«.

Det største beløb »til familie« stod ud for Andreas Christensens navn. I rød skrift havde klublederne også noteret om danskeren:

»Vi har oplysninger om, at Chelsea har tilbudt at imødekomme disse tal«.

Tiltrådte som talentspejder

Mindre end en måned senere – nærmere bestemt 5. februar 2012 – var Andreas Christensen tabt for Manchester City. Da underskrev danskeren ifølge dokumenter fra Football Leaks en forhåndsaftale med Chelsea, som trådte i kraft, efter at han var fyldt 16 år. Aftalen bar også den mindreårige danskers far Sten Christensens signatur.

»Jeg ved ikke, hvad jeg får. Det har jeg valgt ikke at vide. Det her er ikke for pengenes skyld«, sagde forsvarstalentet til B.T.

»Forholdene i Chelsea er fantastiske. Og det var der, de tog bedst imod mig (...) Men det handlede også om, hvor mange gange jeg kan se min familie. Chelsea betaler for, at jeg en gang om måneden kan få besøg af dem eller selv tage hjem. Det ville Aston Villa ikke«, sagde Andreas Christensen om nogle af fordelene ved London-klubbens tilbud frem for andre.

Nu tyder dokumenter fra Football Leaks på, at Chelsea betalte for mere end rejser mellem Danmark og England. Officielt tiltrådte Andreas Christensen 1. juli 2012, men den unge forsvarer var efter alt at dømme ikke den eneste, der lod sig ansætte af storklubben netop den dag.

Ifølge en intern oversigt over Chelseas ’konsulentaftaler’ tiltrådte Sten Christensen på præcis samme dag formelt som talentspejder. Selv om han umiddelbart ingen erfaring havde med at lede efter unge spillere, og selv om intet tyder på, at han reelt har arbejdet med det siden. Til daglig er han målmandstræner i Brøndby.

Blandt navnene på oversigten var Andreas Christensens far den bedst lønnede og stod til at få mere end ellers velrenommerede talentspejdere: 11.400 pund plus moms pr. måned i fire år. I alt godt over 5 millioner kroner.

På kant med reglerne

Den høje løn er en af årsagerne til, at den erfarne britiske sportsadvokat Dan Chapman fra firmaet Full Contact finder aftalen mistænkelig og på kant med reglerne.

»Så høj en løn er sjælden, selv på Premier League-niveau, og ville svare til markedsvilkårene for en top-top-talentspejder med en veldokumenteret historik«, siger juristen.

For ham at se kunne sådan en aftale med Sten Christensen dække over to ting:

»Enten kunne talentspejder-betalingerne være til for at skjule det faktum, at han på det tidspunkt var de facto agent for sin søn, men uden at have licens til det. Det vil betyde, at Chelsea betalte en ulicenseret agent, hvilket er et alvorligt brud på reglerne«, siger Dan Chapman og fortsætter:

»Eller også brugte Chelsea ikke en ulicenseret agent, og spilleren var slet ikke repræsenteret af nogen. Men i det tilfælde ville sådanne betalinger til faren være et ulovligt lokkemiddel«.

Uanset hvad vurderer Chapman altså, at det ville være »ulovlige betalinger«.

Flere gange har Premier League vist, at ligaen tager brud på forbuddet mod at lokke forældre med penge alvorligt. Senest har Everton fået en bøde på 500.000 pund og 2 års karantæne fra at hente akademispillere i andre engelske klubber efter at have ’lokket’ et ungt ukendt talent og hans familie til at skrive under på en kontrakt. Også Liverpool har tidligere fået en sådan straf.

På Politikens spørgsmål svarer Premier League, at det ikke er muligt at udtale sig om specifikke klubber og spillere. Men:

»Skulle vi modtage noget underbygget materiale, der tyder på, at vores regler kan være blevet overtrådt, vil vi selvfølgelig undersøge det – og vi har en historik for at gøre det«.

Ligaen har mulighed for at hyre uafhængige efterforskere, der bl.a. har ret til at se telefon- og bankoplysninger samt udspørge involverede ledere og forældre.

Ingen kommentarer fra faren

Af Chelsea-oversigten med overskriften ’List of Scout Consultancy Agreements’ fremgik det også, at aftalen med Sten Christensen var både »sendt« og »returneret«. Og i senere interne mails om den danske forsvarsspillers kontraktforhandlinger med klubben omtaler Chelsea-ledere et »forældresalær«.

Men hverken Sten Christensen eller fodboldforretningen i London ønsker at forklare oplysningerne.

»Vi kommenterer ikke spekulationer om fortrolige kontrakter eller spillerrelaterede sager«, lyder det fra Chelsea.

Dette udsnit af en intern oversigt viser nogle af de 'konsulentaftaler', som Chelsea havde på et givent tidspunkt. Af den fremgår det blandt andet, at Sten Christensen var tiltrådt som 'scout' 1. juli 2012 til en løn på 11.400 pund plus moms.

Dette udsnit af en intern oversigt viser nogle af de 'konsulentaftaler', som Chelsea havde på et givent tidspunkt. Af den fremgår det blandt andet, at Sten Christensen var tiltrådt som 'scout' 1. juli 2012 til en løn på 11.400 pund plus moms.

Da Politiken kontaktede Sten Christensen for at stille ham spørgsmål om oplysningerne om, at han så ud til at være blevet ansat som en velbetalt, men falsk talentspejder, svarede han:

»Nå, blev jeg det?«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det noget, som du vil forholde dig til?

»Prøv at høre, det er en historie, som I har fået fra en eller anden ukrainer eller sådan noget. Det har jeg slet, slet ingen kommentarer til overhovedet. I må tale med Chelsea om den sag«.

Vi har spurgt Chelsea, men vil også gerne høre din udlægning ...

»Det er ikke noget, som jeg vil forholde mig til. Sådan er det. Hvis I vil bruge papirer fra en, som har hacket Chelsea, må I gøre det«.

Hvis du ændrer mening, er vi selvfølgelig til at få fat på ...

»Det gør jeg ikke. Lad være med at ringe til mig igen. I behøver heller ikke som avis ringe til mig igen, når I skal have kommentarer til noget. I skal heller ikke kontakte Andreas, når han er i landsholdslejren«, sagde Sten Christensen.

Citys store familiestøtte

I dokumenterne fra Football Leaks åbenbarer sig talrige eksempler på klubber, der lover store penge til forældre til talentfulde spillere. De stammer fra flere lande, men de fleste er fra England. Og mange af dem fra Manchester City.

For eksempel ville klubben på et tidspunkt hente et ungt internationalt toptalent, og et internt Excel-ark udpenslede de »økonomiske vilkår« i tilbuddet: »Familiestøtte i lærlingeår: £125k«. Mere end 1 million kroner foruden en god hyre til spilleren over kontraktperioden.

Konkurrencen om det mindreårige talent var stor, og efter alt at dømme spillede det ind på forældretilbuddet. I hvert fald skrev en Manchester City-ansat i en intern lækket mail, at en anden storklub havde »givet spillerens far et meget bedre økonomisk tilbud end vores«.

I sidste ende skiftede den unge mand til Manchester City. Det samme gjorde flere andre talenter, for hvem dokumenter indikerer, at klubben tilbød forældrene penge. Af et udkast til vilkårene for en aftale med en 14-årig engelsk spiller fremgik det under punktet ’Familiestøtte’:

»£225.000 totalt til familien, hvis vi rekrutterer nu«.

Spilleren rykkede til Manchester City. Det var også tilfældet med en europæisk teenager, hvor et Excel-ark over »kontraktilbuddet« viste, at der indgik »familiefordele« på i alt 350.000 pund – mere end 3 millioner kroner.

Manchester City har ikke ønsket at besvare spørgsmål relateret til Football Leaks, men skriver, at »forsøget på at skade klubbens ry er organiseret og tydeligt«.

Nu er faren officielt agent

Dokumenterne fra Football Leaks viser, at klubberne kan bruge flere metoder til at betale forældre til store talenter. En ansættelse som talentspejder kan bare være en af dem. De kan også få pengene direkte i hemmelige overførsler, de kan få dem via en agent, eller de kan få dem i form af et tilskud til spillerens løn.

I fodboldverdenen er der ellers historier, der viser, at det kan gå galt, når børn bliver familiens primære indtægtskilde. Og når de unge spillere bruger deres forældre som rådgivere. For eksempel har Nicklas Bendtner fortalt, hvordan det kan påvirke familieforhold, efter at han har slået hånden af sin far, der også fungerede som hans rådgiver.

»Han kørte i mange år min karriere, efter hvad der var godt for ham og hans makkere. Alligevel er det værste nok, at han har misbrugt min tillid. Han vidste jo, at han var mit store idol, fra jeg var lille«, sagde Nicklas Bendtner i februar i et interview med Euroman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På samme måde har den danske agent Per Steffensen for nylig advaret mod de risici, det indebærer at have penge imellem sig i familien.

»Man skal være varsom med at blande penge, karriere og faderrolle sammen. Det kan gå frygteligt galt«, har Per Steffensen sagt til B.T. i et interview, hvor han gav udtryk for at have set eksempler på penge til danske talenters forældre – »også blandt de største navne«.

I Andreas Christensens tilfælde er der dog næppe nogen grund til at kritisere valget af Chelsea som hans første udenlandske klub. Selv om han er inde i en svær periode, er han den første fra klubbens akademi, der er slået igennem på førsteholdet, siden John Terry. Danskeren bruger stadig sin far som rådgiver.

Reglerne siger, at det kun er tilladt klubberne at betale forældre, hvis de officielt repræsenterer deres søn som registrerede agenter. Og det er kun tilladt at betale salær, når spillerne er over 18 år.

Derfor er det nu også efter bogen, at Sten Christensen agerede som agent for sin søn, da forsvarstalentet i januar forlængede sin kontrakt med Chelsea. Lige forinden registrerede han sig i Det Engelske Fodboldforbund. Det kunne betale sig.

Ifølge de lækkede kontrakter sikrede det Sten Christensen godt 20 millioner kroner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce