Sadio Mané har fejret mange sejre hjemme på Anfield, og denne gang skal han også være på toppen, når Napoli kommer på besøg. Ellers må han og Liverpool-fans se på, mens rivalerne fra Manchester, City og United, spiller videre i Champions League.
Foto: Dave Thompson/AP

Sadio Mané har fejret mange sejre hjemme på Anfield, og denne gang skal han også være på toppen, når Napoli kommer på besøg. Ellers må han og Liverpool-fans se på, mens rivalerne fra Manchester, City og United, spiller videre i Champions League.

Fodbold

Champions League: Presset Liverpool-mandskab skal udnytte Anfield-effekten

Fodbold

Det ser godt ud for både Liverpool og Tottenham i Premier League, men tirsdag aften kan det europæiske eventyr ved navn Champions League være et overstået kapitel for begge hold i denne sæson.

Liverpool skal i gruppe C levere en sejr på hjemmebane over Napoli, og Tottenham skal i gruppe B formentlig også vinde på Camp Nou over Barcelona, hvis billetten til forårets ottendedelsfinaler skal indløses. To ikke helt enkle opgaver.

Liverpool-manager Jürgen Klopp var en lykkelig mand i weekenden, hvor hans egyptiske stjerne Mohamed Salah med et hattrick sikrede den udesejr over Bournemouth, som sendte hans hold til tops i Premier League, da Manchester City på Stamford Bridge tabte til Chelsea.

Han er imidlertid ikke meget for at tale om sit holds chancer i forhold til andre hold – siger han.

»Vi vil bare gerne blive så stærke som muligt, og det ved vi endnu ikke, hvad er. Den eneste måde, hvorpå man kan få stor succes, er fuldstændig at fokusere på sig selv, og det er det, vi prøver at gøre«, siger Jürgen Klopp til skysports.uk. »Det er på en måde vanskeligt, for mange vil gerne spørge os om andre hold, men vi er egentlig ikke interesserede i at svare og gør det så alligevel for at være høflige«.

Hvis den 51-årige tysker med en trænerfortid i Borussia Dortmund og Mainz 05 vakler en smule i troen op til duellen mod Napoli i sidste runde af gruppespillet, kan det være, han skal sætte sin lid til Liverpools meget engagerede publikum på Anfield tirsdag aften. Det mener i hvert fald den danske ekspertkommentator Mikkel Bischoff.

»Det bliver ikke nemt mod Napoli, men jeg tror, Liverpool går videre i Champions League, fordi Anfield kan skubbe holdet det sidste stykke. Og hvis det lykkes, vil det stemningsmæssigt kunne blive en af de største aftener for holdet i denne sæson«, siger Mikkel Bischoff.

Det bliver ikke nemt mod Napoli, men jeg tror, Liverpool går videre i Champions League, fordi Anfield kan skubbe holdet det sidste stykke. Og hvis det lykkes, vil det stemningsmæssigt kunne blive en af de største aftener for holdet i denne sæson

Mange Liverpool-fans drømmer måske især om et engelsk mesterskab efter en pause på 28 år, men Bischoff tror ikke på, at klubben på nogen måde vil nedprioritere Champions League for at kunne koncentrere sig om den hjemlige liga.

»Uanset hvad kan klubben se frem til en god vinterpause fra europæisk klubfodbold, og det bedste vil være at komme videre i Champions League, så den succes kan smitte af på resten af opgaverne«, vurderer Mikkel Bischoff.

Med hensyn til Napoli bliver det spændende at se, hvilken taktik holdet lægger ud med, for italienerne har en anden udgangsposition end hjemmeholdet. Napoli fører gruppen og er videre med uafgjort, men det virker for risikabelt at spille meget afventende på Anfield.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stor tillid til erfarne Ancelotti

»Napoli er blevet et klogere hold under Carlo Ancelotti. Og han ved i hvert fald, hvad der skal til for at sikre succes i Champions League. Det kan godt være, holdet vil starte lidt forsigtigt, men Napolis offensive spillere er så hurtige, at de kan blive meget farlige for Liverpool«, siger Mikkel Bischoff.

Den unge polske midtbanespiller Piotr Zielinski stoler også på Ancelottis erfaring og evner, når det gælder om at skaffe resultater i Europa.

»Carlo Ancelotti har en rigtig vindermentalitet, og den videregiver han til os hver eneste dag. Han er en helt speciel person, der snakker med hver eneste spiller, og han skaber både opmuntring og selvtillid. Så jeg mener, at vi kan komme langt med ham«, siger Piotr Zielinski til italienske Radio Kiss Kiss.

»Vi har indtil nu gjort det rigtig godt i Europa i en gruppe med store modstandere, og vi ved alle, at det er en ganske særlig kamp, der venter os i Liverpool. Vi vil give alt, hvad vi kan, i den kamp, og hvis vi spiller op til vores bedste niveau, er jeg overbevist om, at vi kan få det rigtige resultat med hjem«.

Carlo Ancelotti har en rigtig vindermentalitet, og den videregiver han til os hver eneste dag. Han er en helt speciel person, der snakker med hver eneste spiller, og han skaber både opmuntring og selvtillid. Så jeg mener, at vi kan komme langt med ham

I gruppe B skal Tottenham med Christian Eriksen også tirsdag aften forsøge at bringe det rigtige resultat med hjem fra en stor arena, og i dette tilfælde gælder det FC Barcelonas svært indtagelige borg Camp Nou.

Kravet til London-holdet er også en sejr, selv om et overraskende godt resultat til PSV i Milano kan sende englænderne videre med mindre. Men kan Tottenham virkelig vinde over Lionel Messi & Co. – hvis argentineren altså er med i opgøret?

»Tottenham kan efter min mening godt levere i Spanien. Selvfølgelig er der større chance for at hente et trofæ i Europa League for manager Pochettinos spændende trup, men det er bare federe med succes og udfordringer i Champions League«, forklarer Mikkel Bischoff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og selv om Barcelona har meldt ud, at klubben vil stille med et stærkt hold mod Tottenham, skal et storhold jo også vælge, hvor de skal bruge flest kræfter. Det kan knibe med motivationen, når holdet allerede er videre, og det giver Tottenham udmærkede muligheder. Kane og Eriksen blev jo også sparet i weekenden. Samtidig har Inter ikke set overbevisende ud i sine kampe, så jeg er ikke sikker på, at holdet kan køre hen over PSV«.

Bischoff tror på begge engelske holds succes tirsdag aften, men »jeg bliver heller ikke rystet, hvis de begge ryger ud«, som han formulerer det.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce