Onsdag aften blev en 30-årige portugiser anholdt i Budapest. Det sker som følge af en europæisk arrestordre udstedt af af de portugisiske politimyndigheder.
Polícia Judiciária skriver i en meddelelse, at personens mulige forbrydelser blandt andet skulle være alvorligt forsøg på afpresning, ulovlig adgang til informationer og at tilegne sig private oplysninger. De portugisiske myndigheder vil have ham udleveret til hans hjemland.
Den anholdtes franske advokat, William Bourdon – der også repræsenterede Edward Snowden og de prominente bankwhistleblowers Hervé Falciani og Antoine Deltour – beskriver sin klient som en »stor europæisk whistleblower og en del af Football Leaks«, som har ønsket at bringe kriminel aktivitet i fodboldens verden frem i offentligheden.
Kinesisk ejer ville bruge Vejle Boldklub til at tjene millioner i mystisk spillerhandelBourdon siger i en pressemeddelelse, at han har fået mandat til at repræsentere whistlebloweren sammen med en portugisisk og ungarsk advokat.
Igennem mere end to år har Politiken og researchnetværket European Investigative Collaborations (EIC) med det tyske nyhedsmagasin Spiegel i spidsen publiceret mange artikler om fodboldens skyggesider, der blandt andet er baseret på informationer fra whistleblowerplatformen Football Leaks.
FCK sagde »OK« til agent, der spurgte: »Er der en måde, hvor mindst halvdelen af skatten ikke skal betales?«Afsløringerne om ulovlige forretninger i professionel fodbold har ført til talrige efterforskninger i forskellige europæiske lande de seneste år. Informationerne fra Football leaks har for eksempel gjort flere stater i stand til at føre alvorlige sager om skatteunddragelse til doms.
Den anholdte portugiser har, ifølge advokaternes meddelelse, indikeret over for dem, hvordan han er blevet »truet« i de seneste år, og forskellige personer har forsøgt at »gøre ham tavs for enhver pris«.
Advokaterne oplyser, at de vil nu gøre alt, der står i deres magt, for at forhindre hans udlevering til Portugal. De understreger, at den 30-årige portugiser som whistleblower kan have ret til særlig juridisk beskyttelse.
Antoine og Raphaël bragte hemmelige skatteaftaler frem i lyset - nu bliver de straffetEn stiftelse, der yder støtte til whistleblowere, har også lovet at hjælpe den tilbageholdte portugiser:
»Den fransk-amerikanske stiftelse The Signals Network har besluttet at yde støtte, hvilket inkluderer juridisk hjælp«, siger stiftelsens direktør, Delphine Halgand-Mishra – i The Signals Networks bestyrelse sidder bl.a. Antoine Deltour, der skaffede dokumenterne bag LuxLeaks-skandalen.
Af principielle årsager og for at beskytte kilder kommenterer Spiegel, Politiken og EIC ikke identiteten på mulige kilder.
fortsæt med at læse



























