Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo manglede ikke motivation tirsdag aften i Torino, og efter sin scoring til 1-0 var dette portugiserens reaktion til publikum.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ronaldo-hattrick nedlægger Atlético i vildt comeback

I Torino vandt Juventus 3-0 og er kvartfinaleklar, og Manchester City viste skræmmende overlegenhed mod stakkels Schalke 04.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Manchester United gjorde det, Ajax gjorde det, og Porto gjorde det – vendte et truende nederlag til sejr i Champions Leagues ottendedelsfinaler. Men kunne Juventus og Schalke 04 også gøre det?

I Torino gjorde Juventus tirsdag aften et forsøg, som krævede en stor offensiv satsning mod kontrastærke Atlético Madrid, uden det gik for hårdt ud over defensiven. Duellen endte efter en flot offensiv opvisning fra hjemmeholdet med en Juve-sejr på 3-0. Alle tre mål scoret af en mand, der altid er til at stole på i Champions League: Cristiano Ronaldo.

Dermed kunne Juventus altså vende et 0-2-nederlag i Madrid til en samlet 3-2-gevinst, og hele holdet viste stor klasse, da det for alvor gjaldt. Det kan ikke undgå at skabe norditalienske drømme om endelig igen at triumfere i Europas største klubturnering. Det er ikke sket siden 1996.

Og nu har holdet jo Ronaldo.

I Brexit-land endte tirsdag aftens anden ottendedelsfinale med en knusende 7-0-sejr til Manchester City over Schalke 04 – samlet 10-2 – og City-manager Pep Guardiola holder liv i klubbens store drøm at få fingre i det første Champions League-trofæ.

Åbningen på opgøret Juventus-Atlético var hektisk med et voldsomt pres på Atléticos forsvar, som blandt andre Blaise Matuidi testede et par gange. Den hollandske dommer Björn Kuipers måtte også lige tjekke en situation via VAR-systemet, da Cristiano Ronaldo havde tacklet Atlético-målmand Jan Oblak, hvorefter bolden blev sendt i nettet.

Det blev ved frispark til de spanske gæster.

En lille puster, og så ...

Juventus startede noget overraskende uden den offensive styrmand Paulo Dybala på banen, mens Atlético ikke havde profilerne Diego Costa og Filipe Luis til rådighed. Til gengæld var den tidligere Juventus-spiller Alvaro Morata med fra start hos Atlético.

Efter godt tyve minutters voldsom offensiv måtte Juventus skrue lidt ned for tempoet og trække vejret, hvilket fik Atlético længere frem på banen. Men det var for en kort bemærkning.

På et smukt indlæg fra Federico Bernardeschi steg Ronaldo til vejrs hen over Juanfran og headede bolden ind bag en chanceløs Oblak. Portugiseren havde nu for alvor tændt publikum, der med imponerende stemmekraft forsøgte at bære deres helte frem til gevinst.

Juventus løb ikke den store risiko i resten af første halvleg, og der ventede 45 minutters intens duel, før endnu en kvartfinalist var fundet.

Ronaldo brandvarm

Juventus startede godt efter pausen, og igen var det Ronaldos pande, der skabte eufori på tribunerne. På et indlæg fra højre oversprang angriberen alle i Atlético-forsvaret og sendte bolden over stregen, selv om Jan Oblak i første omgang fik hindret dens vej i nettet.

Champions League-kongen fra Madeira havde atter ført bevis for, at han kan noget ganske særligt i de største internationale kampe.

Vilde scener på tilskuerpladserne, hvor Juve-fans fornemmede et vildt comeback i stil med dem leveret tidligere i ottendedelsfinalerne. Skulle det virkelig ske igen? En enkelt Atlético-træffer kunne stadig knuse alle italienske drømme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hjemmeholdet sad stadig på opgøret, men der var blevet længere imellem de gode målchancer. Dybala var kommet på banen, og Juve-træner Massimiliano Allegri satsede på offensiven ved i stedet at tage sin forsvarsspiller Leonardo Spinazzola ud.

Samtidig blev det dog tydeligere, at begge hold gik lidt ned i tempo og ikke tog for mange chancer i anden halvlegs slutfase, hvor også det unge Juventus-talent Moise Kean kom på banen i stedet for en udmattet Mario Mandzukic.

Keane misbrugte dog ganske kort efter en kæmpe chance for at afgøre kampen på en friløber skabt af en Giorgio Chellini-aflevering. Atlético-træner Diego Simeone trak vejret tungt i lettelse over situationen.

Hattrick af nr. 7

Indskiftede Angel Correa dummede sig med godt fem minutter tilbage, da han skubbede en godt driblende Bernardeschi i ryggen og fremkaldte et straffespark.

Ronaldo stod selvfølgelig klar til at score hattrick, blive den store helt for Juventus og atter den onde ånd for Atlético. Portugiseren scorede trods det enorme pres knusende sikkert, og festen nåede nye højder på Allianz Stadium.

Atlético forsøgte selvfølgelig panisk at presse spillet frem, men løbet var kørt. Endnu et spansk mandskab var sendt ud af Champions League. Og igen et fra den spanske hovedstad.

Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

Sergio Agüero scorer hjemme i Manchester til 1-0 mod Schalke 04, og derfra var der aldrig tvivl om det endelige udfald af ottendedelsfinalen.

Klasseforskel i Manchester

På Etihad Stadium i Manchester sendte Sergio Agüero sit City-hold på sejrskurs ved at udnytte chancen fra straffesparkspletten ti minutter før pausen. Det opmuntrede åbenbart argentineren, for han øgede kort efter til 2-0, hvilket reelt lukkede opgøret, da City havde vundet første kamp 3-2.

Men offensivkollegaen Leroy Sane var ikke tilfreds og nåede før turen mod omklædningsrummet at score til 3-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I anden halvleg behøvede Manchester City-spillerne egentlig ikke overanstrenge sig, men det hindrede ikke Raheem Sterling i at øge til 4-0, så ydmygelsen var tæt på at overgå de tyske gæster.

Det skete et kvarter senere, da Bernardo Silva nettede til 5-0, og nu var det ikke sjovt at være gæstende hold i Manchester. Indskifterne Phil Foden og Gabriel Jesus scorede nemlig også, og det sluttede med vilde 7-0 til City.

Efter sådan en aften ligner både Juventus og Manchester City hold, der kan vanskelige at nedlægge i kvartfinalerne.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden