Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Efter at cheftræner Christian Lønstrup havde rettet en mistanke om matchfixing mod sine spillere, blev han suspenderet i FC Roskilde, der til de efterfølgende træninger stod tæt sammen.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet indleder efterforskning i sagen om matchfixing i Roskilde

Midt- og Vestsjællands Politi går nu ind i sagen om matchfixing i fodboldklubben Roskilde FC. Dermed er en egentlig politiefterforskning i gang af sagen, der ser ud til at trække internationale spor.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I mere end tre uger har sagen om matchfixing i fodboldklubben FC Roskilde været i et limbo, men nu har sagen taget en markant drejning.

Politiet i Midt- og Vestsjælland bekræfter i en mail til Politiken, at ordensmagten har indledt en efterforskning af anklagerne.

»Midt- og Vestsjællands Politi undersøger i øjeblikket en anmeldelse rettet mod fodboldklubben FC Roskilde. Da efterforskningen er i gang, kan politiet ikke udtale sig yderligere om indholdet i anmeldelsen«, står der kortfattet i mailen.

Det er Danmarks Idrætsforbund, der står bag anmeldelsen. Organisationens matchfixingsekretariat har undersøgt sagen, siden den nu suspenderede cheftræner rettede mistanker om matchfixing mod sin trup efter et nederlag på 2-1 til Lyngby for godt tre uger siden.

»DIF’s Matchfixingsekretariat kan bekræfte, at undersøgelsen om eventuel matchfixing i forbindelse med FC Roskilde-kampe efter dialog med politiet i mandags i sidste uge blev overdraget til Midt- og Vestsjællands Politi. Dette gælder for eventuelle forhold, som måtte stride mod straffeloven«, lyder det i en meddelse fra DIF, hvor der videre står:

»DIF’s Matchfixingsekretariat fortsætter undersøgelsen, når det gælder eventuelle forhold, som alene strider mod bestemmelser i Matchfixinglovregulativet, men ikke straffeloven«.

Det kan for eksempel handle om gambling på egne kampe, der er forbudt for spillere inden for idrættens regler.

Politiet har bedre muligheder

Et par uger efter Christian Lønstrups første anklager kunne Politiken afsløre, at sagen også trak spor til udlandet. Således var der i kiosker i Tyskland blevet spillet mistænkelige beløb på mindst to af Roskildes kampe i denne sæson, og det havde fået spilselskabet Tipico til at slå alarm, fortalte tre kilder uafhængigt af hinanden.

Det fik dansk idræt til at spærre øjnene op, da det kunne tyde på »en anden alvorlighed« – altså risikoen for, at et kriminelt netværk stod bag. Det er formentlig blandt andet derfor, at DIF har inddraget politiet.

»Samarbejdet med politiet og andre myndigheder er meget vigtigt for os. Politiet har nogle helt andre efterforskningsmæssige muligheder end os, og derfor er vi glade for, at Midt- og Vestsjællands Politi har valgt at kigge nærmere på sagskomplekset«, siger Poul Broberg, der er chef for DIF’s Matchfixingsekretariat, i meddelelsen fra DIF.

»I forhold til indholdet af sagen eller hvad vi arbejder videre med, har vi ingen kommentarer på nuværende tidspunkt«, tilføjer Poul Broberg.

Spor til tidligere dansk sag

De internationale spor førte også mod en tidligere dansk sag om matchfixing i FC Vestsjælland, da der var mistænkelige spil på Roskildes kampe i samme område, som det var tilfældet for nogle år siden. I 2015 kom det frem i en tysk retssag, at en gruppe mænd var anklaget for blandt andet at have manipuleret to superligakampe med FC Vestsjælland ved via en mellemmand i Slagelse at bestikke en eller flere unavngivne spillere til at påvirke udfaldene. Det skulle de kriminelle have tjent flere millioner kroner på – det lykkedes imidlertid aldrig dansk politi at rejse en sag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er grund til at være på vagt, når et spilselskab slår alarm på den måde. Og det er særligt alarmerende, at det kan minde om en tidligere sag i Danmark«, sagde Chris Kronow Rasmussen, der underviser på New Haven University i sports integrity og i syv år var ansvarlig for de nationale spilleselskabers overvågning af markedet med henblik på at opdage matchfixing.

På baggrund af sit netværk i matchfixing-verdenen frygter han, at der ligger mere alvorlig kriminalitet til grund for Roskilde-sagen. Derfor ser han det også som det eneste rigtige at involveret politiet.

Tidligere har TV2 Sport skrevet, at der blandt andet bliver undersøgt mulige spor til Balkan, og Roskildes tidligere assistenttræner, John Bredahl, er ikke overrasket over, at sagen ser ud til at have et internationalt snit.

»Når man læser om de beløb, der er blevet spillet for i Tyskland, så skal man jo være naiv, hvis ikke man tror, der skulle være noget uldent. Det er noget, der oser af udenlandsk indblanding af en art«, siger John Bredahl til TV 2 Sport.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden