Nu ligner AaB et top-6-hold, og fansene er begejstrede. AGF lukker ikke mål ind og kan også få 3 point uden at spille særlig godt. AC Horsens rejste sig efter kæmpedukkert, mens Silkeborg ikke kan vinde.

Ståle Solbakken skulle hyldes i Aalborg, men rejste hjem med et nederlag, og AaB ser godt ud

For første gang i mere end et år har AaB vundet to kampe i Superligaen i træk. Kasper Kusk blev matchvinder.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
For første gang i mere end et år har AaB vundet to kampe i Superligaen i træk. Kasper Kusk blev matchvinder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ståle Solbakken skulle egentlig have været på banen i pausen for at blive hyldet på Nordjyske Arena sammen med holdkammeraterne på AaB’s 1999-mesterhold, som blev trænet af Hans Backe. Men FCK-cheftræneren havde travlt med at tale noget gejst ind i sine spillere, få påpeget og rettet masser af fejl fra de første 45 minutter mod et veloplagt hjemmehold og hentet en plan B frem. 3-5-2 med Andreas Bjelland på banen i tremandsforsvaret i stedet for 4-4-2. Det er for resten blevet fortalt, at Solbakken allerede dengang for 20 år siden som AaB-spiller havde en træner i maven. Nogle gange tog han som en af lederne på holdet ordet i pausen og forklarede, hvordan kampen skulle spilles og vindes.

Den manøvre fik han ikke held med søndag eftermiddag, da hans hold for øjnene af 11.645 tilskuere led sæsonens første nederlag i Superligaen. FCK måtte tre dage efter den hårde Europa League-kamp i Letland også undvære Viktor Fischer og Carlo Holse. Og det er tydeligt, at de to nye højrebacker, Varela og Karlo Bartolec, endnu ikke er så dygtige til FCK-spillet, som Peter Ankersen, stadig ikke solgt, var. Mod AaB så vi især før pausen, at det sædvanlige godt planlagte FCK-opspil med overlap i siderne, hvor backerne kommer frem til indlæg, og kantspillerne rykker ind i banen, var en mangelvare.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her