Savner du også fodbold? Så fortvivl ej, for lige om lidt er danske spillere atter i aktion – godt nok ikke i Danmark, men på Færøerne, hvor de har fint styr på coronasmitten.
Der er Jesper Brinck hos mestrene fra KÍ Klaksvík, Mikkel Frankoch hos titeludfordrerne fra HB Tórshavn og Mads Raben fra undertippede TB Tvöroyri for nu blot at nævne 3 af de 11. På lørdag begynder de sæsonen i den færøske liga, dog uden tilskuere.
Abstinenser i coronakrisen: Pludselig er færøsk fodbold blevet solgt til udenlandsk tvMen hvad kan vi fodboldelskere egentlig forvente os, når nu vi selvfølgelig tæt skal følge den ædle sport på øerne, der rummer flere får end mennesker og byder på hjerteskærende smuk natur med grønklædte klipper, rislende vandfald og fortryllende fjorde?
Det store spørgsmål hjælper Tróndur Arge, en førende færøsk fodboldjournalist, med at besvare. Han synes at vide snart sagt alt om emnet, så hvis nogen kan gøre danskerne klogere, er det ham.Her er hans guide til Færøernes bedste fodboldrække – Betri Deildin’ for ’menn’ med 10 ’feløg’, der spiller 27 ’dystir’ hver.
Tre af ligaens stjerner
Adrian Justinussen, HB Tórshavn: »Det er en sindssyg fodboldspiller. Hans spark er i international klasse, og i pokalfinalen for halvandet år siden scorede han på et frispark fra ... Ja, det var nok 30 meter. Bolden brækkede og snød målmanden. Det er det, han kan. Okay, målmandsposten er måske ikke den stærkeste på Færøerne siden Jákup Mikkelsen, der var rigtig god«.
»Men uanset hvad gør det Adrian meget interessant at følge. Man ved aldrig, hvad der kommer fra ham. Hvis bare han får en smule plads, kan han sparke. Han var også topscorer, da HB vandt mesterskabet i 2018. Han er 21 år, spinkel og lille. En højrebenet venstrefløj, der trækker ind i banen og skyder hele tiden. Når han spiller godt, tænker man, at det er helt vildt, hvad man kan. Jeg vil ikke sige, at han definitivt bliver professionel fodboldspiller, for eksempel i Danmark. Men han kan nå langt, hvis han kommer til den rigtige klub, der giver ham tillid og de rigtige omgivelser«.
Jóannes Bjartalid, KÍ Klaksvík: »Han er den type, man betaler penge for at komme og se. Årets spiller i 2019, da Klaksvík også blev færøsk mester for første gang i 20 år. Han er den mest uforudsigelige i en rigtig god trup. Jóannes er venstrebenet og starter ofte på højrekanten, men kan også spille de andre offensive pladser. Hans styrke er, at han kan de der lidt specielle ting – finde rum lige uden for feltet og skyde, kan drible mellem to modstandere, og så har han et lidt internationalt antrit«.
»Sidste år fik han sit gennembrud på landsholdet. Han spillede en rigtig god kamp mod Spanien på udebane, hvor han lige præcis med det antrit kom forbi Sergio Ramos og skabte en god chance, men så reddede David De Gea skuddet. Ugen før spillede han mod færøske spillere, og så snød han pludselig Ramos. Det var stort. Joánnes gør det lidt mere spændende at se fodbold«.
Klæmint Olsen, NSÍ Runavík: »Set over de sidste mange år er det ligaens topscorer – ingen har lavet flere mål i den bedste række end ham. Han er Runavíks topangriber og anfører, han er en meget speciel spiller her på Færøerne. Da han var dreng, havde han klumpfod, og lægen sagde, at han måske aldrig rigtigt kunne komme til at spille fodbold. Men den profeti trodsede han«.
»Den historie kan man mindes, hver gang han scorer, og det gør han hele tiden. Han er oppe på 188 mål i 297 kampe i den bedste række. Over årene har han opnået en unik status i færøsk fodbold. Det er også noget særligt, at han har spillet alle år på Færøerne og endda kun i Runavík, mens de fleste andre profiler prøver sig af i udlandet«.
Favoritterne
KÍ Klaksvík: »De blev mestre sidste år og er favorit igen. De har en god træner og en god struktur, men der er lidt usikkerhed i, at de sidste år havde to-tre rigtig gode udlændinge, som de har mistet. Til gengæld har de fået nye spændende spillere ind. Blandt andet er der store forventninger til den norske angriber Ole Erik Midtskogen, der ser god ud. En stor targetman, der passer godt til færøsk fodbold og kan nyde godt af Jóannes Bjartalid«.
B36 Tórshavn: »Det var meget tæt sidste år, og i sidste runde havde de nærmest en finale, da Klaksvík og B36 lå helt lige så sent i sæsonen. Det var fedt. Men B36 tabte altså og vil gerne til tops i år. De har lavet et rigtig godt indkøb i Sonni Nattestad, som jo har spillet i Danmark. Han er i international klasse, når han er bedst. De har også hentet Meinhard Olsen, som har spillet i Vendsyssel og forventes at komme på landsholdet. Og de har fået en ny angriber i Sebastian Pingel, Frank Pingels søn. Så det kan blive tæt igen i år«.
De tre andre: »Det er tit svært at forudse, hvem der vinder på Færøerne, fordi det er ret tæt mellem de fem bedste klubber. Derfor er der også tre andre, der kan give Klaksvík og B36 skarp konkurrence. Det er HB Tórshavn med Jens Berthel Askou som træner og tre danskere i truppen. Og så er det Runavík med topscoreren Klæmint Olsen, og Vikingur, der var mester i 2016 og 2017 og har Atli Gregersen, den tidligere anfører for landsholdet«.
Spillestil
»I forhold til det strukturerede spil i Danmark er det lidt mere cowboy-fodbold på Færøerne. Det er sådan, at 6’eren godt kan slutte med at have tre afslutninger i en kamp, mens han i danske klubber nok mest bare bliver på den defensive midtbane. Nogle gange oplever vi det med udenlandske spillere, også danskere, at de ikke er vant til, at de godt må tage ansvar og bare løbe fremad og blive farlige selv. Det er mindre taktisk disciplineret«.
»Der bliver også spillet hårdt heroppe. Det passer ikke til alle, at man på den måde skal kunne klare mosten. Der er dage, hvor man spiller i regn, kulde og ret meget vind, og så kan man altså have nok så fin teknik, men det er bare ikke det, der gælder. Hvis ens spidskompetence er at sætte spillet sammen i trekanter på midtbanen, er det simpelthen ikke altid muligt«.
Danskerne
»Vi kan ikke automatisk regne med, at de danske spillere bliver profiler heroppe, bare fordi de har spillet på et højere niveau. For eksempel kom Martin Bergvold herop med erfaring fra Serie A og Superligaen, men han havde det meget svært i kampene, faldt igennem og forlod HB før tid. Han havde sikkert teknikken, men det er ikke altid nok heroppe«.
Verdenskortet: Antallet af danskere i udlandet runder endnu en vild milepæl»Det kræver, at man kan tilpasse sig spillestilen, og derfor ved vi heller aldrig helt, hvad vi får. Men vi forventer da for eksempel, at Mikkel Frankoch og Mathias Nygaard kommer til at dominere midtbanen for HB, og at Delphin Tshiembe bliver stærk i forsvaret«.
Niveauet
»Folk elsker fodbold heroppe, og til store kampe fylder vi nationalstadionet med 5.000 tilskuere – det er cirka 10 procent af befolkningen. Men vi har det problem, at turneringen er delt i to. Vi har de fem store klubber og de fem små, som næsten aldrig tager point fra topholdene. Det er ikke spændende, når de dårlige møder de gode, men det er måske meget fedt, at der faktisk er fem mulige mestre«.
»Nogle mener, at en topkamp på Færøerne hører til i den øverste halvdel af 1. division i Danmark. Men nogle mener så også, at bundkampene er så dårlige, at de hører til i den danske serie et eller andet. Der er dog sket det på Færøerne, at klubberne er begyndt at have morgentræninger, og de har ansat fysiske trænere. Så næsten alle har rykket sig, og niveauet er på vej opad. Spørgsmålet er bare, om vi rykker os hurtigt nok i forhold til andre«.
Legenden
»Godt nok er han lige stoppet og er blevet U17-landstræner, men Frodi Benjaminsen er den største legende, vi har. Han er 42 år og har spillet flest landskampe for Færøerne nogensinde. Det var ham, færøske klubber købte for at blive mester. Han blev mester med B36, så rykkede han til HB og vandt flere mesterskaber, før han rykkede til Vikingur og blev mester igen. Så prøvede han til sidst i Runavík og Skála, men kunne ikke løfte dem op til at blive mester. Han er en sand legende og en stor personlighed«.
fortsæt med at læse
