Det var en varm sommereftermiddag i juni 2018 i en by i Rusland ca. 900 km øst for Moskva. Det tyske fodboldlandshold var helt sensationelt netop blevet slået ud af VM-turneringen allerede efter gruppespillet efter en pauver indsats mod Sydkorea.
Opkomlingene fra Asien havde besejret de regerende verdensmestre 2-0. Iført de grønne udebanetrøjer gik spillerne fra stormagten desillusionerede og hovedrystende rundt på den pompøse VM-arena. Katastrofen i Kasan var en kendsgerning. Tysk landsholdsfodbold havde nået bunden. Foreløbig, tilsyneladende.




























