Historien om fodboldklubben Paris Saint-Germain rummer et mægtigt paradoks, og det hele ligger i navnet.
Germanus var en afholdt mand. I det sjette århundrede var abbeden af det store kloster i Autun, 300 kilometer sydøst for Paris, kendt for sine generøsitet over for alle: de syge, slaverne, fangerne, de fattige, folk af enhver race. Han var så gavmild med almisserne, at munke gjorde oprør mod ham, fordi de frygtede, han ville give alt væk.
Under et besøg i Paris kurerede han kong Childebert for en alvorlig sygdom, og han omvendte herskeren fra et tøjlesløst liv. Det fortæller legenderne. Kongen udråbte Germanus som biskop af Paris, og det var den milde mand til sin naturlige død i 576. Til det sidste omfavnede han alle borgerlag. Og i de næste ni århundreder bar pariserne hans relikvier gennem gaderne, når plager og kriser ramte.
De kaldte ham ’de fattiges fader’.
Magiske målscorere topper med hver deres milepælNu, godt 1.400 år efter sin død, lægger den hellige Germanus navn til en af verdens rigeste fodboldklubber. Paris Saint-Germain. En klub, der opstod i sommeren 1970, da ambitiøse forretningsmænd trådte sammen for at skabe en storklub i Frankrigs hovedstad ved at smelte to mindre foreninger sammen. Blandt andet Stade Saint-Germain fra bydelen opkaldt efter den gamle helgen.
På den måde har formålet med Paris Saint-Germain (PSG) fra første dag været fjernt fra alt det, hvad munken, præsten, abbeden og biskoppen Germanus var kendt for: at være gavmild og omfavne de svage. Det har altid været et eliteprojekt, der med storforbrug af penge skulle hente dygtige spillere for at vinde trofæer.
Neymars optimistiske spådom
I dag gør klubben da også netop det. Den dominerer så voldsomt i Frankrig, at den de seneste fem afsluttede sæsoner har vundet 18 af 20 mulige nationale titler. Og med et forspring på 17 point i ligaen styrer PSG mod endnu et mesterskab.
Klubben har så at sige vokset sig for stor til Frankrig. Derfor er det også i dag, at den virkelige prøve står for holdet med den tyske træner, Thomas Tuchel, der får ros for at have rykket mandskabet, så det fremstår mere taktisk velfunderet og solidt end tidligere. Nu handler det om Champions League, tinden af europæisk fodbold. Det franske mandskab vandt den første ottendedelsfinale med 2-0 over Manchester United, og i aften venter returopgøret på Parc des Princes.
»PSG kommer til at vinde Champions League. Det handler ikke bare om mig, det er et fantastisk hold med store udøvere og en genial træner. Jeg har ingen tvivl«, siger Neymar, holdets største stjerne, til ESPN, men han kan nemt snakke, for med en skadet fod er det ikke ham, der lige nu skal gøre alvor af ordene på banen.
Kynikerens mail sparkede gang i den handel, som endte i et tragisk flystyrt, der udstiller fodboldens grådighedSelvfølgelig er pariserne favoritter efter den gode indsats i første kamp, hvor de ellers også måtte undvære Neymar og topscoreren Edinson Cavani. Alligevel advarer træneren om, at det stadig kan gå galt.
»Vi er kun halvvejs i en kamp, der varer 180 minutter«, siger Tuchel til uefa.com.
Mistanken om økonomisk fusk
Hans ord er forståelige, for de lægger sig op ad PSG’s seneste store fodboldtraume. I 2017 havde holdet vundet den første kamp med 4-0 over Barcelona, men tabte returdysten med 6-1 og røg ud af Champions League. Også i kvartfinalerne tre år tidligere satte franskmændene en pæn føring på to mål over styr mod Chelsea.
Det har gjort ondt på klubben, der er så suveræn i Frankrig, at sæsonen mest af alt handler om Champions League. Sådan har det været, lige siden en statslig fond fra olierige Qatar købte den franske fodboldforretning i 2011. Det klare mål var at gøre PSG til »en af Europas fem bedste klubber«, som det lød i en hemmelig strategiplan, der fremgår af Football Leaks-dokumenterne. Det var et politisk træk. Ambitionen var at bruge Paris-holdet til at vinde »anerkendelse på den internationale scene« og forbedre Qatars rygte.
Fodboldens fascination er i fare: Forudsigeligheden vokser i de rige klubbers mesterspilTil at opnå det har klubben brugt cirka 7 milliarder kroner på stjernespillere de seneste otte år, og den er under mistanke for at have brudt Uefa’s regler om økonomisk bæredygtighed. Alene Neymar og Kylian Mbappé har tilsammen kostet mere end 2,5 milliarder kroner.
Men det har endnu ikke virket. Siden 2011 er Champions League-kvartfinalen det bedste resultat på den europæiske scene for Paris Saint-Germain – klubben, der har taget navn efter ’de fattiges fader’.
fortsæt med at læse
