For et par år siden var vi nogle islandske forfattere, der stod på en bar i Montpellier og så Champions League-finalen. Real-Atlético. Det var midt under en bogfestival, og den sydfranske by var fuld af skandinaviske forfattere. De mest fodboldtossede (mig, Jón Kalman Stefánsson og Arnaldur Indridason) havde fundet en sportsbar, og til vores glæde kom også den største nulevende svenske forfatter, Per Olov Enquist. Han stod og ragede op imellem os, stadig klædt som den 18-årige sportsmand, han engang var, trods sine 80 år. Han sagde ikke ret meget, stirrede bare på spillet med sit majestætiske og Beckett-agtige blik. Men i halvlegen lyttede han til os islandske forfattere, der diskuterede kampen, og midt i det hele blandede han sig pludselig med en bemærkning:
»Men I har Lars!«.
