At betragte fodboldforretningen Brøndby som en sund virksomhed, efter at det er lykkedes at tilføre den 108,4 millioner kroner i ny kapital ved den netop afsluttede aktieemission, vil mildt sagt være en overdrivelse. Med et underskud på over en kvart milliard i det forgangne regnskabsår og kreditorer til højre og venstre – ny klatgæld bliver tilsyneladende ved med at dukke op – er der snarere tale om, at den københavnske Vestegns skrantende stolthed har undgået lurende butiksdød ved at lægge varernes pris akkurat på det leje, hvor det stadig gav mening for nye kunder at købe ind uden tvivl om, hvorvidt de overhovedet ville få, hvad de betalte for. Det, de nye investorer får for deres penge, er magt.
Småaktionærer i Brøndby vil have indflydelse Selv om det gjorde ondt på folkene bag den foreningsbaserede ejerstruktur, der med Per Bjerregaard som bannerførende ildsjæl har været rygraden i Brøndbys snart 50-årige fodboldhistorie, var der i sidste ende ingen vej uden om at ophæve forskellen mellem A- og B-aktier og give krone-for-krone-indflydelse til folk med de nye penge. Det står endnu ikke klart, hvordan investeringerne fordeler sig mellem småsparere i fanskaren, der lader pengepungen dryppe hjerteblod for at kunne synge videre fra Sydsiden hver anden søndag, og forretningsfolk med mere målrettet ønske om økonomisk udbytte. Der er til gengæld ikke ret meget tvivl om, at der fra begge typer aktionærer vil være et utvetydigt krav om fremgang. Hvem der skal sørge for, at klubben lever op til det, bliver afgjort ved en ekstraordinær generalforsamling i juni.
