1-1 mellem FCN og AaB med rødt kort i sidste øjeblik

Godsway Donyoh sørgede for FC Nordsjællands udligning 12 minutter før slutfløjt. Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Godsway Donyoh sørgede for FC Nordsjællands udligning 12 minutter før slutfløjt. Anders Kjærbye/ Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den sejrsløse stime fortsætter for både FC Nordsjælland og AaB, efter at de to hold delte med 1-1 i Farum.

Begge hold jagtede på forhånd tiltrængte point. AaB kom med en frisk pokalsejr i bagagen, og den så ud til at have givet selvtillid, for i Farum var det gæsterne, der tog teten fra start.

Her flød AaB-spillet, og det resulterede særligt i første halvleg sig i flere store chancer.

Kantspilleren Kasper Kusk måtte to gange se sine forsøg reddet af FCN-keeper Nicolai Larsen, der dog måtte pille bolden ud at netmaskerne i det 24. minut.

Her fik forsvarsspilleren Andreas Skovgaard sendt bolden i eget net efter et AaB-hjørnespark, og generelt var der ikke meget, der gik Nordsjællands vej før pausen.

Værterne kom dog bedre med i anden halvleg, men et velorganiseret AaB-hold gjorde det svært for de unge FCN-spillere, der havde problemer at skabe chancer.

I det 73. minut sendte Andreas Skov Olsen et kvalificeret langskud afsted, men AaB-keeper Jacob Rinne diskede op med en flot redning på den unge angribers afslutning.

Derfor lignede det en sejr til gæsterne, men seks minutter før tid fejrede Godsway Donyoh sin nylige kontraktforlængelse med FCN ved at udligne på et frispark, der mellem venner og fjender gik ind via stolpen.

Hjemmeholdet havde endda mulighederne for at score sejrsmålet i slutfasen af kampen, men den sluttede helt igennem skidt for Andreas Skovgaard. Ud over at have selvmålet i bagagen, måtte han fem minutter inde i overtiden forlade banen med sit andet gule kort for en voldsom tackling.



Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her