Halvvejs gennem formel 1-sæsonen troede Ferrari, at 2018 skulle markere slutningen på over 10 års nederlag og ydmygelser. Da der var kørt 10 løb, førte det italienske holds tyske kører, Sebastian Vettel VM-serien, men i det tyske grandprix på Hockenheim ramlede alt for både Vettel og Ferrari, og det var stærkt medvirkende til at Lewis Hamilton generobrede 1.-pladsen, hvorfra han ikke siden veg.
Netop grandprixet på Hockenheim, hvor der var lagt op til en hjemmebanetriumf for Sebastian Vettel i poleposition og med VM-rivalen Hamilton langt nede på 14.-pladsen, blev et af årets mest mindeværdige.




























