Først farer de rundt som blinde høns, fløjter i øst og vest og ødelægger kampene. Og når de så er færdige med at levere den ene skandale efter den anden – og de bestemt ikke længere kan bruges, tak for det – så lader de sig guddødeme vælge ind i håndboldsportens topledelse, hvor de især gør sig bemærket som spinatbedsstepdansere. Jamen, slipper vi aldrig af med denne hærskare af magtforblændede, arrogante eksdommere? Svaret er nej. De er talrige som myrer på en havegang – og de har det bedst i flok. Se bare på bestyrelsen i Dansk Håndbold Forbund: 8 ud af 12 medlemmer er eksdommere. Kontorchefen i forbundet er eksdommer, og det samme er – hvilket dog rummer en vis logik, det må indrømmes – forbundets såkaldte dommerpåsætter, altså den fyr, der udpeger dommerne til turneringskampene. Kan vi ligefrem tale om en dommermafia? Det er tæt på. Men er de nu også så slemme og håbløse, som jeg provokerende ’råber’ i indledningen på denne opsats? Selvfølgelig ikke, men vi skal jo lige sparke sagen i gang, ikke sandt. »Mere nuanceret end som så« Så – hvordan kan det være, at eksdommerne i den grad sidder på flæsket og ikke mindst wienerbrødet i dansk håndbold? Kan det ikke være anderledes? Bør det ikke være anderledes? Og er det personlig magtsyge – en uhæmmet og umættelig trang til at se vredt på folk, vifte med pegefingeren og skrige ud! – der driver dem til også at dominere det håndboldpolitiske system, ganske som inspektører i det tidligere totalitære skolehelvede?
LÆS ARTIKLEN Kvinder skal tale som mænd for at blive forstået
Tina Fensdal, det eneste kvindelige medlem af DHF’s bestyrelse, og en af de fire, der ikke har været dommer, mener ikke, det er fair at kalde bundtet af eksdommere for magtmennesker. »Det vil være at skære dem alle over en kam, og det er mere nuanceret end som så«, siger hun.
»Eksdommerne har sjældent nogen klubkontakt, de har ikke noget oldboyshold at tumle på, så det at gå ind i det politiske system er deres måde at fortsætte i sporten på«, vurderer Tina Fensdal.
Jan Boye, konservativ borgmester i Odense og med tidligere status som ’verdens bedste dommer’, siger, at det meget vel kan være rigtigt – men han peger også på, at eksdommernes interesse for det organisatoriske arbejde kan hænge sammen med en vilje og lyst til at betale noget tilbage til sporten, som man har været en engageret del af i mange år.
»Med til forklaringen hører også, at man som topdommer er færdig som 50-årig. Pludselig er det forbi – og så kan der komme et tomrum. Derfor ligger det lige til højrehånden at gå ind i det idrætspolitiske arbejde«, lyder det fra Jan Boye, der foruden at være borgmester er speciallæge i almen medicin og premierløjtnant af reserven.
»Dommergerningen er en ledelsesmæssig uddannelse – den dokumenterer, at man kan arbejde under pres i et stresset miljø, hvor der skal træffes meget hurtige beslutninger. Og selv om det at være dommer og politiker er to vidt forskellige ting i praksis, så gælder det begge steder om at være forberedt og i form til opgaven. Klar til at lede en håndboldkamp – og til at lede et byråd«, siger borgmesteren.
En af de danske trænere, der har taget flest verbale kampe med håndboldsportens dommere – og som også har oplevet at blive smidt ud af haller for ikke at opføre sig ordentligt over for de to fløjtende, neutrale mænd – er ekstræner og nuværende tv-kommentator Bent Nyegaard, kendt som spillets rasende overskæg.
Drives af kærlighed til sporten
På spørgsmålet om, hvad der driver disse eksdommere – hans autoritære modstandere – til også at indtage de dominerende roller i det håndboldpolitiske system, svarer Nyegaard med mildhed i stemmen:
»Tidligere sagde vi, at dommerne var magtliderlige, men den går vist ikke – for i virkeligheden er det folk, der holder meget af håndboldsporten, og som ønsker at engagere sig. Og som altså ikke vil give slip på spillet. Det er det samme med os, der skriver og kommenterer – når vi bliver ved med det, så skyldes det en kærlighed til sporten og alt det, den byder på«.
»At være dommer er en kæmpe, kæmpe opgave – og det giver en masse stærke, personlige erfaringer til dem, der kaster sig ud i det. Husk på, at alle er imod dig i løbet af de 60 minutter, en kamp varer. Og dér, hvor vi udvikler os mest, er i de situationer, hvor vi bliver testet i alvorlige konfrontationer, og hvor der skal træffes hurtige afgørelser – samtidig med at vi skal forlige mennesker, som vi er glade og mindre glade for. Og her kommer jeg til at tænke på de to danske dommere, der tidligere på året dømte VM-finalen i Zagreb mellem Kroatien og Frankrig. Der var 15.000 tilskuere, og de var alle mod dommerne – i en atmosfære, jeg vil betegne som utryg. Det var ikke kaffe og kage, kan jeg godt love, det var et sindssygt pres«.
Bent Nyegaard mener, at den slags oplevelser kvalificerer folk til at gå ind i et seriøst idrætspolitisk arbejde. »Og derfor anser jeg det næsten for noget naturligt, at så mange eksdommere vælger at blive en del af håndboldsystemet. Og det skal vi være glade for. Så mener jeg dog også, at de bør udfordres af andre erfaringsgrupper, så vi får det mix i topledelsen, der forhindrer, at tankegangen bliver for ensidig«, lyder det fra tv-kommentatoren.
Verdens bedste lederuddannelse
Den ene af de to danskere i den buldrende VM-finale i Zagreb var Per Olesen, der er direktør i Sydbank. Hvorfor valgte han en niche i sportslivet, hvor der er alle tænkelige muligheder for at blive dagens mest upopulære person?
»Selv om jeg synes, at jeg var en fremragende playmaker på Vindings serie 3-hold ved Vejle, så kunne jeg godt se mine begrænsninger«, fortæller den 40-årige danske topdommer. »Men da jeg stadig havde ambitioner i håndboldsporten, valgte jeg at gå dommervejen – og i dag kan jeg kun konstatere, at det er verdens bedste lederuddannelse. Og det gentager jeg gang på gang, når jeg skal profilere dommergerningen. Intet andet sted skal man træffe så hurtige beslutninger og får en så lynhurtig tilbagemelding. Det er virkelig øretævernes holdeplads, og kan man klare det, kan man klare temmelig meget«.
Per Olesen siger, at han fortsætter, »så længe det er sjovt«. Og hvad så bagefter? Slutter han sig til eksdommershowet i toppen af Dansk Håndbold Forbund?
»Jeg skal ikke kunne sige, om det bliver i bestyrelsen eller på et andet niveau. Men jeg kan sige så meget, at når min karriere som dommer er forbi, bliver jeg også en del af det organisatoriske arbejde i Dansk Håndbold Forbund. Vi er opdraget i organisationen, og den opdragelse vil vi gøre brug af – og jeg håber da også, at DHF vil udnytte min erfaring og det kæmpe netværk, jeg har bygget op gennem årene«, lyder det fra Per Olesen.
Med andre ord – eksdommere drages fortsat af den store scene. De er kommet for at blive.
