Stadig færre danskere tropper op i den lokale hal, smører hænderne ind i harpiks og kaster med en klistret bold. Danmarks håndboldklubber har det seneste år mistet mere end 1.500 medlemmer, så det samlede tal for Dansk Håndbold Forbund (DHF) nu er nede på 111.675. Det fremgår af 2012-statistikken, der blev offentliggjort i sidste uge. »Det er vi ærgerlige over. Hvis ikke vi gør noget nu, bliver det jo kun dårligere, og det skulle nødig blive sådan, at håndbold er noget, man bare ser i fjernsynet. Det har jo altid være dyrket i hver en krog af landet«, siger Jørgen Rolander, næstformand i DHF med ansvar for breddedelen.
Minus 23.000 op ti år
Generelt set er det gået voldsomt tilbage for håndboldsporten i det nye årtusinde. I 2002 havde klubberne 134.782, og frafaldet på i alt 23.107 personer svarer til, at knap hvert femte medlem har meldt sig ud over en tiårig periode.
Derfor går DHF nu til kamp for at stoppe blødningen. Bl.a. har forbundet nedsat en taskforce kaldet ’Knæk kurven’ på seks personer, der skal finde ud af, hvordan håndboldklubberne kan blive bedre til at tiltrække og holde på danskerne.
»Vi laver en foreningskaravane med en vifte af tilbud og kører ud i landet med dem. Det kunne f.eks. være at hjælpe foreninger med at uddanne ledere, med at lave store events eller måske finde ud af, hvilken rolle klubben kan spille i den nye skolereform«, siger Jørgen Rolander.
De voksne holder op
Tallene viser, at det især er voksne medlemmer, der falder fra – og at de typisk gør det i overgangen fra ungdoms- til seniorhåndbold. Men selv om det primært drejer sig om en begrænset aldersgruppe, skader tilbagegangen hele sporten, mener Jørgen Rolander.
DHF frygter, at det kan hæmme den generelle interesse for håndbold, når færre danskere dyrker sporten, og at det kan udvikle sig til en ond, selvforstærkende cirkel. Samtidig er mange medlemmer en nødvendighed for at have rigeligt med talenter at rekruttere fra og for at kunne drive organisationen bedst muligt.
»Vi bliver svagere som forbund, når vi mister medlemmer. Uanset hvad skal vi lave de samme turneringer, men hvis der kommer færre hold, bliver det dyrere per spiller, ligesom vi også får færre indtægter ind. I sidste ende betyder det måske, at vi ikke har ressourcer til at lave de tiltag, vi gerne vil i fremtiden«, siger Rolander.
Tilskuerne er også blevet færre
På tilskuerpladserne er interessen for elitehåndbolden også faldet over de seneste år. I årets grundspil har damerne i gennemsnit haft 993 gæster per kamp, mens herrerne har haft 1.644, og begge ligaer har tidligere haft 300-500 flere gæster.
Til gengæld har især herrelandsholdet stor succes med at tiltrække tilskuere – og med at skabe gode resultater. DHF håber, at det kan være med til at skabe fornyet interesse for håndbolden. For eksempel når Danmarks dygtigste herrer spiller EM på hjemmebane til januar næste år.
»Det fortærskede udtryk er, at der ikke er nogen elite uden bredde, og at der ikke er nogen bredde uden elite. Og der er noget om snakken. Men det hjælper ingenting, at der kommer x antal unge mennesker efter EM og gerne vil spille håndbold, hvis ikke vi er klar til at tage imod dem. Derfor er vores absolutte fokus nu at styrke foreningerne«, siger Jørgen Rolander.
