Siden sidste år har de franske håndboldkvinder været verdens bedste, og nu kan de også kalde sig europamestre efter finalesejr på hjemmebane i Paris over Ruslands olympiske mestre. 24-21 tyder umiddelbart på en tæt kamp, men sandheden er, at russerne aldrig var rigtig tæt på at udfordre ’Les Bleus’, der blev drevet frem af 11.000 tilskuere i en feststemt hal.

Det er ikke, fordi franskmændene står for champagnehåndbold – vel snarere tværtimod – og i finalen var det som så ofte før EM-værternes knaldhårde defensiv, der gjorde udslaget.

Rusland havde ganske enkelt svært ved i det hele taget at komme på skudhold, og turneringens helt store spiller indtil finalen, Anna Vyakhireva, blev nærmest markeret ud af kampen og kom aldrig til at spille nogen afgørende rolle.

Frankrig startede turneringen med et nederlag til netop Rusland, men holdet spillede sig siden op og blev bare bedre og bedre, kulminerende med finalen. Sejren er også en stor triumf for landstræner Olivier Krumbholz, der i over 20 år har ført de franske kvinder fra periferien af eliten til den absolutte top.

Selve finalen blev ikke nogen stor oplevelse.

Efter en flot og velspillet 1. halvleg i AccorHotels Arena, det tidligere Bercy, udviklede kampen sig efter pausen til en rodet affære, og dramatikken tog til. Allerede i 2. halvlegs 6. minut måtte det danske dommerpar, Line Hesseldal og Karina Christiansen, have det røde kort og af lommen, og det blev præsenteret for den franske veteran Allison Pineau.

Verdens bedste håndboldspiller anno 2009 blev sendt op på tilskuerpladserne, fordi hun sendte et straffekast i ansigtet på russernes målvogter Anna Sedoykina, og her kunne hun med hovedet begravet i et håndklæde følge holdkammeraternes jagt på guldet.

Og da de 60 minutter udløb, var Pineaus tårer over det røde kort forvandlet til glædestårer.

Rusland var op gennem 00’erne det helt dominerende hold i verden og vandt i perioden 2001-09 VM-guld 4 gange, men dominansen har aldrig omfattet EM, hvor bedste resultat hidtil var sølvet i 2006 efter finalenederlag til Norge samt 2 gange bronze.

Før i går havde franskmændene aldrig været i EM-finalen, og bedste resultat var derfor bronze – senest for 2 år siden, da Danmark i Göteborg blev besejret i kampen om 3.-pladsen.

Traditionen tro offentliggjorde Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, op til finalestævnet turneringens stjernehold, og det blev i den forbindelse endnu en gang understreget, at den slags kåringer er meget langt fra virkelighedens verden.

For hvordan det eksempelvis er lykkedes udtagelseskomiteen at undgå russiske spillere på holdet, nærmer sig jo det groteske. Godt nok er Anna Vyakhireva kåret til slutrundens mest værdifulde spiller, men hvorfor alverden er hun ikke med på stjerneholdet? Og hvorfor er Frankrig kun repræsenteret ved keeperen Amadine Leynaud?

EHF mener åbenbart, at troværdigheden trives bedst, hvis sol og vind deles lige, og alle de fremtrædende nationer får en spiller med på EM-stjerneholdet, selv om det ikke er de bedste. Der er søreme heller ikke nogen spiller fra Hollands bronzevindere på EHF’s hold, og som et plaster på såret er København-spilleren Kelly Dulfer derfor kåret til bedste forsvarsspiller.

Netop Holland med den danske landstræner Helle Thomsen i spidsen vandt kampen om bronze med 24-20 over Rumænien. For 2 år siden blev det sølv ved EM i Sverige.

Finaleweekenden bød også på lodtrækning til næste års playoffkampe, hvor de sidste europæiske deltagere til VM i Japan skal findes. For Danmarks vedkommende blev modstanderen Schweiz, der ikke kan karakteriseres som en håndboldstormagt – tværtimod.

Danmark har kun én gang mødt Schweiz. Det var ved B-VM i 1985, hvor det blev til dansk sejr på 23-17. Kampene hjemme og ude spilles mellem 31. maj og 6. juni næste år.

EM om 2 år skal spilles i Danmark og Norge med finalen i Oslo. Det er 4. gang i historien, at Danmark er vært eller deler EM-værtskabet efter 1996, 2002 og 2010.

fortsæt med at læse

EM er allerede historisk, inden mesteren er fundet