Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Formand Per Bertelsen kan ikke se noget odiøst i, at DHF har lagt tungt pres på kommuner for at få dem til at poste millioner af offentlige kroner i januars VM i herrehåndbold, som i forvejen ellers er en guldrandet forretning.
Foto: Ernst van Norde

Formand Per Bertelsen kan ikke se noget odiøst i, at DHF har lagt tungt pres på kommuner for at få dem til at poste millioner af offentlige kroner i januars VM i herrehåndbold, som i forvejen ellers er en guldrandet forretning.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Håndbold-formand om kommuners millionstøtte: »Vi forsøger på at maksimere vores overskud. DHF er en forretning. Der er ikke så meget honky-ponky i det«

Formand Per Bertelsen kan ikke se noget odiøst i, at DHF har lagt tungt pres på kommuner for at få dem til at poste millioner af offentlige kroner i januars VM i herrehåndbold, som i forvejen ellers er en guldrandet forretning.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Per Bertelsen, formand for Dansk Håndbold Forbund, i forbindelse med VM i håndbold til januar har DHF fået bevilget 17,5 millioner kroner fra to kommuner og Sport Event Danmark. Hvorfor har DHF fundet det nødvendigt at ansøge om pengene, når I i forvejen budgetterer med et tocifret millionbeløb?

»Vi forsøger på at maksimere vores overskud. DHF er en forretning. Vi laver en forhandling omkring de spillesteder, som tages i brug, og det har vi også gjort i denne omgang. Der er ikke så meget honky-ponky i det«.

I Region Midtjylland kalder formanden for erhvervs- og vækstudvalget, Jørgen Nørby (V), støtten for nødvendig, hvis ikke arrangementet skulle havne i en anden region. Og hos Region Hovedstaden oplevede man, at det meget klart blev indikeret, at VM kunne ryge ud af København, hvis ikke regionen ville støtte begivenheden. Er det en forudsætning for kommunen og regionen at støtte DHF’s internationale arrangementer, hvis man ønsker at være vært?

»For os er det her en ganske almindelig business case. Ikke at vi truer mennesker, sådan som du antyder, med at vi ikke vil spille i København, hvis vi ikke bliver støttet. Men vi sætter os ned med en regnemaskine og finder ud af, hvad det koster os at spille i Royal Arena i den periode. Det er en ren kalkulation fra vores side. Prisen er jo den samme, uanset om Danmark spiller i Royal Arena eller ej. Men der er stor forskel på, hvad indtjeningen er. Vi kunne måske have spillet i Aarhus i stedet med puljen uden Danmark og så droppet København. Måske havde det været en bedre case for os«.

Har Region Hovedstaden ret i, at DHF spiller kommuner og regioner ud mod hinanden for at sikre sig bedst mulige forhold?

»Det må du spørge dem om. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan de opfatter det«.

Var det reelt en overvejelse at flytte VM væk fra København, hvis ikke region og kommune ville støtte VM?

»På det tidspunkt var det jo ikke besluttet, hvor VM skulle spilles. Det er jo en udløber af en kalkulation. Jeg synes, jeg har forklaret, at et mesterskab er en økonomisk udfordring for os. Og vi går ikke kun efter, hvor pengene er. For vi har et stort ønske om, at vi også får vist vores landshold øst for Storebælt. Især nu hvor vi har fået en Arena i København«.

»Selvfølgelig har vi haft en intention om, at VM skulle spilles i København og Herning. Det er her, de to største arenaer ligger. Men det var ikke ensbetydende med, at det ville ende sådan. Men da vi søgte værtskabet for længe siden, var det selvfølgelig vores udgangspunkt, at det skulle ende sådan«.

Hvad tænker du om, at regionerne oplever et pres i forhold til at støtte?

»Jeg formoder, at de har nogle puljer, som de finder pengene i. Men jeg ved det ikke. Det er jeg jo ikke inde i. Men jeg forstiller mig da, at de har afsat midler lige præcis til den her slags events. Hvis ikke de puljer skulle afsættes til et VM, så ved jeg snart ikke, hvad de så skulle gå til«.

Er det et mål i sig selv for DHF at maksimere overskuddet i forbindelse med VM- og EM-arrangementer – uagtet, at man modtager tilskud, der ikke er afgørende for arrangementets gennemførelse?

»Vi forsøger at maksimere overskud. Vi skal generere penge til sponsorer og en masse forskellige tiltag, så vi kan udvikle og videreudvikle vores idræt. Jeg tænker ikke, at det er anderledes hos os, end det er i så mange andre idrætsforbund«.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden