Frankrig er regerende verdensmester, ja, faktisk har ’Les bleus’ vundet fire ud af de seneste fem VM-slutrunder, så det er et selvbevidst hold, Danmark møder i semifinalen i Hamborg.
Den franske keeper Cyril Dumoulin, der var med til at besejre Danmark i EM-finalen i Herning i 2014, og ligeledes vandt VM-guld for fire år siden i Qatar, tror i hvert på, at hans hold vinder og sikrer sig adgang til finalen på søndag i Danmark.
»Alle forventer, at Danmark og Tyskland skal mødes i finalen. Det er den historie, der er skrevet. Men vi vil skrive vores egen historie«, siger Dumoulin.
Den frække tryllemus er blevet respekteret som træneren, der kan føre Danmark til VM-guldLidt mere afdæmpet er den assisterende franske landstræner og tidligere storspiller Guillaume Gille. Han har i hvert fald en sund respekt for det danske hold.
»I angrebet er det danske hold i stand til at score fra alle positioner. De har gode skytte og derfor er de farlige. De har ikke brug for så meget plads for at være farlige og score«, siger Gille.
42-årige Gille, der i sin aktive karriere blandt meget andet vandt to olympiske guldmedaljer, tror, at det hold, der har de mest friske spillere, har bedst chance for at vinde. Han mener, at det franske hold på den front er kommet rimelig godt igennem de første 8 kampe.
»Vi har kun en skadet spillet (anfører Cedric Sorhaindo, red.), og det er vigtigt at have en god følelse i kroppen. Det kan være nøglen i de næste to kampe, for alle spillere er trætte. Det er ikke muligt at være på toppen af din ydeevne, når du allerede har spillet 8-9 kampe. En anden nøgle er ånden på holdet, og vi tror på os selv«, siger Guillaume Gille.
Mikkel Hansen: Nøglen til at stoppe Frankrig ligger i forsvaretHan fortæller, at Frankrig har fordelt spilletiden på mange skuldre, og det er ifølge Gille vigtigt på grund af det hårde program med op til 10 kampe på 17 dage.
»For mig er er det (programmet, red.) nonsens, og derfor prøver vi at dele spilletiden ud på alle skuldre. Det er vigtigt, og vi har en bred trup med mange interessante spillere, så dem prøver vi at bruge så godt som muligt«, siger den assisterende franske landstræner.
Ifølge ham vil det franske hold ikke ofre Mikkel Hansen særlig opmærksomhed.
»Vi må se, hvordan vi håndterer det. Han vil score mål mod os og de næste, han møder, men det er ikke en stor prioritet for os«, siger Guillaume Gille.
fortsæt med at læse




























