Klokken havde netop passeret 20, da en uventet mail fra Peter Adamawa landede i postkassen. Hr. Adamawas ærinde kom mildest talt bag på mig, og jeg måtte læse hans besked to gange for at være sikker på budskabet.
Og jo, den var god nok. Peter Adamawa spurgte, om jeg kunne påtage mig jobbet som træner for Benins håndboldlandshold. Om det var herre- eller kvindeholdet, fremgik ikke af forespørgslen, og hvorfor tilbuddet om posten landede lige nøjagtig hos mig, stod heller ikke lysende klart.



























