Et chokerende dårligt dansk hold måtte se sine medaljedrømme knust ganske klart og eftertrykkeligt i Boxen i Herning, hvor Kroatien vandt kampen om bronzemedaljer med 25-19.
Efter at have begejstret gennem hele turneringen med flot angrebsspil og en effektiv defensiv virkede det danske hold mentalt helt væk i kampen, der kunne have sikret Danmark de første EM-medaljer i 16 år.



























