Minister: Danske verdensmestre må gerne rejse til Egypten trods restriktionerne

Den danske supermålmand Niklas Landin og hans holdkammerater kan frit rejse til håndbold-VM i Egypten trods de mange coronarestriktioner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den danske supermålmand Niklas Landin og hans holdkammerater kan frit rejse til håndbold-VM i Egypten trods de mange coronarestriktioner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

VM i Egypten skydes i gang i næste uge med Danmark som forsvarende verdensmester.

Selv om Danmark fraråder rejser til udlandet og lukker ned på grund af udbredelsen af coronavirus, så får håndboldmændene lov at rejse til Egypten.

Landin havde taget storspillet med fra CL-finalen, da Danmark besejrede Norge

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde fredag.

»Når det gælder vores anbefaling om ikke at rejse ud i verden, er der nogle få undtagelser. Vi betragter vores håndboldlandshold som en serviceydelse, så det er undtaget og kan tage af sted og kæmpe på Danmarks vegne«, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Ritzau.

Der er løbende dialog

»Vi er informeret om, at vi ikke går ind under de nye restriktioner. Der er en undtagelse for os. Vi vil gå under den paragraf, der hedder tjenesteydelser, der må rejse. Vi er i løbende dialog med myndighederne i forbindelse med vores rejse til Egypten og hjem til Danmark«, siger DHF-sportschef Morten Henriksen til Politiken.

»Vi har hele vejen igennem har haft fokus på to ting. At der ikke skulle være nogen øget risiko for at smitte dem, der tager afsted, og også, at der ikke skal være nogen risiko for, at vi tager smitte med hjem«.

Danmark vandt torsdag en VM-testkamp over Norge i Kolding. Lørdag skal Danmark igen møde Norge i en test i Kolding, inden holdet rejser til Egypten.

Ritzau/Politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her