Lyt til artiklen
Hvis der var en uspændt muskelfiber i Christinna Pedersens krop, må den have gemt sig godt. Den danske fjerboldsbetvinger gik i knæ, knyttede næverne, den ene om sin ketsjer, og foldede armene ud til siderne, som var det vinger.
Så kom lyden. Et primalskrig af den anden verden rungede så højt, at det i øjeblikket var alt, der lød i Rio de Janeiros olympiske badmintonarena. Over for hende gjorde Kamilla Rytter Juhl nogenlunde det samme. Blodårer, muskler og glæde trådte frem.
