At kronprins Frederik kan komme i interesse- og loyalitetskonflikter, hvis han opnår medlemskab af IOC, bestyrkes kun yderligere af den ed, som nye medlemmer af den private idrætsorganisation ifølge det olympiske charter skal sværge ved deres indtræden. Det understreger lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, som især hæfter sig ved det olympiske charters regel om, at kronprinsen ikke må påtage sig noget mandat fra den danske regering, der kan hæmme hans handlings- og stemmefrihed i IOC: »Jeg har svært ved at se, at kronprinsen vil kunne leve op til denne ed. Navnlig spørgsmålet om IOC’s udpegning af olympisk værtsland kan – som tilfældet var og er med Beijing – undertiden blive så politisk kontroversielt, at en dansk regering næppe vil kunne forholde sig ligegyldig til kronprinsens stemmeafgivning i IOC«, siger Jens Elo Rytter. »Og selv hvis en dansk regering i en sådan situation skulle være villig til at overlade stemmeafgivningen til kronprinsens egen afgørelse, ville kronprinsen dermed blive inddraget i en politisk debat, idet han navnlig af medierne – med rette – ville blive afkrævet en begrundelse for sin stemmeafgivning«.
Politiske implikationer
Forfatningsretseksperten tilføjer, at kronprinsens problem kun til dels kan afhjælpes ved, at han vil forsøge at holde sig ude af emner med klare politiske implikationer.
»Grænsen bliver svær at drage. Og man kan også spørge, hvorfor kronprinsen skulle stille op, hvis han alligevel ikke kan være med til at træffe de afgørende beslutninger. Hvis jeg var kronprinsen, ville jeg derfor af hensyn til at værne om kongehusets position i det danske statsstyre og i det danske samfund tænke mig om en ekstra gang og trække mit kandidatur tilbage. For når han først sidder der, bliver det en vanskelig balancegang fra sag til sag«, fastslår Jens Elo Rytter.
Han peger på, at kronprins Frederik er tronfølger og dansk regent i dronning Margrethes fravær. Og at regenten efter grundloven kun formelt har den øverste myndighed over rigets anliggender.
Reelt tilkommer denne position regeringen, idet regenten er ansvarsfri og kun ministrene er ansvarlige for regeringsførelsen. Regenten i Danmark er således i forfatningsretlig henseende stort set uden politiske beføjelser. »Selv om det ikke er skrevet ind i grundloven, er der derfor lang tradition for, at kongehuset og dets medlemmer ikke blander sig i politiske emner og ej heller af politikere eller medier søges inddraget i politiske debatter. Dette udelukker ikke, at kongehuset i forståelse med regeringen kan bistå med at fremme danske interesser, herunder erhvervsinteresser, i udlandet. Det udelukker heller ikke, at kongehusets medlemmer engagerer sig i forskellige samfundsmæssige emner, f.eks. som protektor for humanitære organisationer, når deres politiske neutralitet ikke herved kan drages i tvivl«, siger Jens Elo Rytter. »Kronprins Frederiks kandidatur til og eventuelle senere medlemskab af IOC er ikke i strid med hverken grundloven eller andre forfatningsretlige normer. Derimod vil kronprinsens medlemskab af IOC efter min opfattelse i praksis være vanskeligt at forene med den faste danske tradition for et politisk neutralt kongehus, hvis loyalitet ubetinget ligger hos Danmark«. IOC’s politiske dimension
