Springet fra junior- til seniortennis er vanskeligt for mange unge talenter på internationalt niveau, og bedømt ud fra de første resultater noteret af Holger Rune er den unge dansker ingen undtagelse.
Kåring: Tennisspilleren Holger Rune er Årets Fund i dansk idrætEfter fem turneringer i denne sæson mangler der stadig en sejr, og selv om Årets Fund 2019 netop har spillet tre grusbaneturneringer på stribe, er han gået i intensiv træning på det tunge underlag. Det skal nu i en uges tid foregå på Serena Williams-træneren Patrick Mouratoglous akademi i Frankrig, hvor Holger Rune flere gange om året får finpudset sin tennis.
FAKTA
Holger Rune i 2020
- Naples, Florida (ITF 25): 1. runde
- Palm Coast, Florida (ITF 25): 1. runde
- Punta del Este, Uruguay (Challenger 80): 1. runde
- ASB Classic, Auckland (ATP 250): 2. kvalrunde
- Noumea, New Caledonia (Challenger 90): 1. runde
»Det kræver noget tilvænning for Holger at skifte fra niveau til niveau. Han kan føle, det hele er lidt ’uretfærdigt’ i starten, fordi han skal kæmpe rigtig meget for sine point, selv om han er så god. Så det gælder om at få så mange kampe som muligt her i starten af året, så det nye niveau bliver en slags hverdag«, fortæller Holger Runes mor, Aneke Rune, der som regel rejser med på turene til udlandet.
»Holger fik egentlig en inspirerende start på sæsonen med deltagelsen i Auckland, og han har et klart billede af, hvad han vil. Men nu skal det omsættes i sejre på banen«.
Nomineret til Årets Fund 2019: Holger Rune er kommet på fornavn med stjernerneEfter opholdet på det franske tennisakademi går turen for Holger Rune til Tyrkiet, hvor han skal spille en ITF-turnering (25.000 dollars) på grus i Antalya, inden han tager hjem og spiller Davis Cup 6.-7. marts for Danmark i Holbæk, hvor modstanderen er Puerto Rico.
Herefter skal Rune formentlig deltage i to ITF-turneringer (15.000 dollars) på grus i Kroatien, der skal være forberedelse til ATP Challenger-turneringen Marbella Open med start 30. marts, hvor danskeren er med på et wildcard.
Egoisme er vigtigt: 16-årig dansk komet er bedst blandt de unge, nu skal han op mod Federer, Djokovic og NadalEfter denne periode vil Rune-lejren gøre en slags status og se, om der fortsat skal satses på de mindre ITF-turneringer, eller om der er basis for at jagte nye Challenger-oplevelser.
fortsæt med at læse




























