Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
EU-præsident Donald Tusk (tv) sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker.
Foto: Virginia Mayo/AP

EU-præsident Donald Tusk (tv) sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen og formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har endelig fået svar: EU vil forhandle med Rusland om gasledning

Efter et råb om hjælp fra Danmark vil kommissionen nu forhandle med Rusland om Nord Stream 2.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter lang tid tids venten har Danmark nu modtaget et svar fra EU-kommissionen på det råb om hjælp, der længe har lydt fra København. Men i sig selv er brevet ingen garanti for en endelig løsning på det storpolitiske drama, hvor Danmark er blevet ufrivillig hovedkarakter.

Med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har Danmark gennem flere måneder efterlyst, at EU sammen finder en holdning til den kontroversielle gasledning Nord Stream 2, der efter planen skal gå fra Rusland via dansk farvand til Tyskland.

Så sent som da stats- og regeringscheferne fra EU tidligere denne måned var samlet til topmøde i Bruxelles tog han sagen op over for EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der også var med til mødet. Her ville Lars Løkke Rasmussen have svar på, hvorvidt EU-kommissionen havde tænkt sig at svare på det brev, som den danske og svenske regering 25. januar havde sendt for at udbede sig en »hurtig« vurdering af lovligheden.

Ifølge flere kilder fik den danske statsminister aldrig noget klart svar. Lige lidt hjalp det angiveligt, at også regeringsleder Beata Szydlo fra Polen bad om hjælp fra EU-kommissionen. I stedet endte det med, at EU-præsident Donald Tusk som mødeleder brød ind og gjorde det klart, at han vist hellere måtte gå videre med den sag efter topmødet.

Seancen fra EU-topmødet udstiller, hvordan både EU-kommissionen og medlemslandene har haft svært ved at håndtere det russiske gasselskab Gasproms planer om at udvide den gasledning, som Danmark og andre lande i 2009 gav tilladelse til. Ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine har nemlig forværret forholdet til Rusland.

Politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2

Med det nye brev har EU-kommissionen nu langt om længe svaret den danske og svenske regering. I brevet fremhæver EU-kommissionen, hvad den tidligere har sagt, nemlig at Nord Stream 2 strider mod målene i den nye energiunion om mindre afhængighed fra dominerende energikilder, hvilket især gælder russisk gas.

»Politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2«, siger talskvinde Anna-Kaisa Itkonen fra EU-kommissionen.

En ting er dog politik. Noget andet er jura. Og de seneste regler på energiområdet kan ikke i sig selv bruges til at stikke en kæp i hjulet på projektet, siger Anna-Kaisa Itkonen:

»Der er ingen retlige grunde til, at kommissionen direkte forbyder Nord Stream 2, da den tredje energipakke ikke gælder for offshore delen af rørledningen«.

I brevet indbyder EU-kommissionen dog Tyskland, Danmark og andre lande til at give deres besyv med og gør det klart, at Nord Stream 2 ikke kan operere i et »retsligt tomrum«.

Derfor vil kommissionen søge medlemslandene om lov til at indlede forhandlinger med Rusland, sådan at man kan blive enige om at pålægge projekter som Nord Stream 2 de »centrale principper fra energiunionens regelværk«, siger Anna-Kaisa Itkonen.

Ønsket om at forhandle med Rusland er også nævnt i brevet til Danmark og Sverige, som Politiken er i besiddelse af, men præcis, hvad det indebærer, står ikke klart. Heller ikke den danske regering havde i går mulighed for at komme med en udlægning af den dybere mening.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre: En hjælp til Danmark

I Venstre tolker udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen dog umiddelbart brevet »positivt«, fordi EU-kommissionen i hans øjne nu går ind i sagen og dermed hjælper en mindre stat som Danmark med at bære ansvaret for, hvad der skal ske i den storpolitiske misere.

»Nu bliver det så at sige løftet op«, siger Aastrup, der dog erkender, at det ikke er nogen garanti for, at medlemslandene i sidste ende bliver enige om en fælles kurs.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) savner et klart svar på, hvad plan B er, hvis det ikke lykkedes at få en fælles europæisk løsning.

»Meget afhænger af, hvad kommissionen kommer ud med. EU kan sige nej, men EU kan også give tilladelse til den og gennemføre en specifik kritisk overvågning af den, som sikrer, at den ikke bliver misbrugt og giver tilladelsen med det forbehold, at vi kan lukke for den, hvis den bliver brugt sikkerhedspolitisk«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden