Efter lang tid tids venten har Danmark nu modtaget et svar fra EU-kommissionen på det råb om hjælp, der længe har lydt fra København. Men i sig selv er brevet ingen garanti for en endelig løsning på det storpolitiske drama, hvor Danmark er blevet ufrivillig hovedkarakter.
Med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har Danmark gennem flere måneder efterlyst, at EU sammen finder en holdning til den kontroversielle gasledning Nord Stream 2, der efter planen skal gå fra Rusland via dansk farvand til Tyskland.
Så sent som da stats- og regeringscheferne fra EU tidligere denne måned var samlet til topmøde i Bruxelles tog han sagen op over for EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der også var med til mødet. Her ville Lars Løkke Rasmussen have svar på, hvorvidt EU-kommissionen havde tænkt sig at svare på det brev, som den danske og svenske regering 25. januar havde sendt for at udbede sig en »hurtig« vurdering af lovligheden.
Ifølge flere kilder fik den danske statsminister aldrig noget klart svar. Lige lidt hjalp det angiveligt, at også regeringsleder Beata Szydlo fra Polen bad om hjælp fra EU-kommissionen. I stedet endte det med, at EU-præsident Donald Tusk som mødeleder brød ind og gjorde det klart, at han vist hellere måtte gå videre med den sag efter topmødet.
Seancen fra EU-topmødet udstiller, hvordan både EU-kommissionen og medlemslandene har haft svært ved at håndtere det russiske gasselskab Gasproms planer om at udvide den gasledning, som Danmark og andre lande i 2009 gav tilladelse til. Ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine har nemlig forværret forholdet til Rusland.
Politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2
Med det nye brev har EU-kommissionen nu langt om længe svaret den danske og svenske regering. I brevet fremhæver EU-kommissionen, hvad den tidligere har sagt, nemlig at Nord Stream 2 strider mod målene i den nye energiunion om mindre afhængighed fra dominerende energikilder, hvilket især gælder russisk gas.
»Politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2«, siger talskvinde Anna-Kaisa Itkonen fra EU-kommissionen.
En ting er dog politik. Noget andet er jura. Og de seneste regler på energiområdet kan ikke i sig selv bruges til at stikke en kæp i hjulet på projektet, siger Anna-Kaisa Itkonen:
»Der er ingen retlige grunde til, at kommissionen direkte forbyder Nord Stream 2, da den tredje energipakke ikke gælder for offshore delen af rørledningen«.
I brevet indbyder EU-kommissionen dog Tyskland, Danmark og andre lande til at give deres besyv med og gør det klart, at Nord Stream 2 ikke kan operere i et »retsligt tomrum«.
Derfor vil kommissionen søge medlemslandene om lov til at indlede forhandlinger med Rusland, sådan at man kan blive enige om at pålægge projekter som Nord Stream 2 de »centrale principper fra energiunionens regelværk«, siger Anna-Kaisa Itkonen.
Ønsket om at forhandle med Rusland er også nævnt i brevet til Danmark og Sverige, som Politiken er i besiddelse af, men præcis, hvad det indebærer, står ikke klart. Heller ikke den danske regering havde i går mulighed for at komme med en udlægning af den dybere mening.
