Foto: Finn Frandsen
Internationalt

Medie: Rusland står bag hackerangreb mod Tysklands Forsvar

Tyske myndigheder har været udsat for hackerangreb fra Rusland. Det viser retsdokumenter, skriver Der Spiegel.

Internationalt

Ansatte i flere tyske myndigheder blev tidligere på måneden ofre for et hackerangreb begået af Rusland.

Det skriver det tyske medie Der Spiegel.

Ifølge mediet var angrebet rettet mod medarbejdere i Forsvaret i Tyskland, parlamentsmedlemmer og flere ambassader.

Angrebet blev opdaget den 14. november. Det fremgår af retsdokumenter, som Der Spiegel er i besiddelse af.

Den russiske gruppe 'Snake', der også går under navnene 'Uroboros' og 'Turla', menes at stå bag. Det lykkedes hackerne at få adgang til flere mailkonti.

Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), den indenlandske efterretningstjeneste i Tyskland, oplyser til mediet, at hackergruppen oftest går efter stater og politikere.

»BfV har for nylig været i stand til at påvise et angreb begået af gruppen 'Snake'. Gruppens ofre er hovedsageligt staten og politikere«, meddeler efterretningstjenesten.

Politiet i Tyskland har endnu ikke klarlagt, hvilke informationer hackerne er kommet afsted med.

Tidligere i år kunne den tyske regering fortælle, at Rusland havde formået at hacke sig ind i udenrigsministeriet i Berlin i december 2017. Herfra blev der blandt andet stjålet følsomme informationer om udenrigspolitiske relationer.

I april meddelte efterretningstjenestens øverste chef, Hans-Georg Maassen, at angrebene mod udenrigsministeriet var så komplekse, at de formentlig kun kunne udføres af et organ under en regering.

Også her menes gruppen 'Snake' at have været involveret.

»'Snake' er igen aktiv«, konkluderer en anonym ansat i efterretningstjenesten til Der Spiegel.

Navnet 'Snake' refererer til et mytisk væsen fra græsk mytologi - en slange, der bider sin egen hale.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce