Foto: Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix
Internationalt

Skuddrama i Strasbourg: Fire dræbte og mange alvorligt såret - gerningsmand på fri fod

Skudangrebet på julemarkedet efterforskes nu som terror. Den indre by er stadig spærret af, mens jagten på gerningsmand med automatvåben pågår.

Internationalt

Et skuddrama ramte omkring klokken 20 tæt på det traditionelle julemarked i Strasbourgs gamle bymidte, tæt ved politistationen. Og klokken 22.30 er den franske anklagemyndighed på vej til Strasbourg, ifølge AP, da man nu efterforsker sagen som terror.

Det franske indenrigsministerium har oplyst, at mindst fire er dræbt og 11 alvorligt såret, og at gerningsmanden er kendt af politiet.

»Gerningsmanden er identificeret og bliver aktivt eftersøgt«, lyder det om manden, der er på politiets liste over personer, der udgør en særlig sikkerhedsrisiko, ’fiché S’, skriver The Guardian, om listen rummer storforbrydere, militante aktivister, ekstreme politikere og terrorister.

Ifølge Le Figaro og en kilde i politi er gerningsmanden til fods. Flere kilder rapporterer ifølge Ritzau, at han er 29 år, og at han skulle have været anholdt for røveri tirsdag morgen. Fransk BFM TV oplyser, at han flygtede fra lejligheden i Neudorf, hvor politiet fandt granater.

Skyderierne brød ud klokken 20 på Place Kléber i centrum af byen, tæt ved det ikoniske julemarked, der trækker millioner af turister hvert år.

»Begivenheder finder sted netop nu i Strasbourg. Bevar roen og følg de anvisninger, der kommer ud. Brug officielle kanaler for at holde jer informeret. Tro ikke på rygter«.

Sådan tweetede myndighederne klokken 20.27 ud til befolkningen.

»Der lød skud, og folk løb i alle retninger. Det varede i cirka ti minutter«, fortæller en butiksansat til den franske tv-station BFM TV.

Over Twitter henstillede det lokale præfektur folk i områderne Neudorf og Parc de l’Etoile om at holde sig i skjul.

Fra Europa-parlamentets bygning twettede det danske medlem Jeppe Kofod om »Forfærdelige nyheder«, at bygningen er lukket af for al ind og udgang indtil videre.

Morten Løkkegaard sagde fra Europaparlamentet, hvor alle er lukket inde af sikkerhedsgrunde, til Euronews Tonight:

»Det var præcis, hvad vi alle frygtede kunne ske. For to år siden lykkedes det politiet at afværge et angreb. Det er et typisk terrormål, hvor vi har både parlamentet og kommission og masser af mennesker, masser af opmærksomhed«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce