Debatindlæg af

Nils Arne Pedersen Lektor, dr.theol.

Mattias Sommer BostrupLektor, ph.d.

Mikael Rothstein og Jens-André Herbener gentager deres anklager, men overser historiens kompleksitet og kristendommens mangeartede betydning for den moderne verden.

Rothstein og Herbener overser kristendommens mange historiske rødder

Forskerne Mikael Rothstein og Jens-André Herbener replicerer i deres Kronik 5.9. på de svar til deres kommentar 11.7., som vi gav dem 14.7. og 2.8. I deres nyeste bidrag argumenterer de to religionshistorikere for, at vi har misforstået sammenhængene mellem kristendom og udviklingen af moderne samfund. De mener, at vi gør os skyldige i historieforfalskning og smykker os med lånte fjer. I stedet for et egentligt svar til os vælger de to debattører at strikke nogle stråmænd og ellers blot gentage, hvad de skrev i deres første indlæg. Der er grund til at tage til genmæle mod denne dom, som intet har på sig.

Rothstein og Herbener hævder, at slaveri i oldtidens verden er velkendt, men at det er mindre kendt, at teksterne i Det Nye Testamente ikke kræver afskaffelse af slaveriet som institution. Men det er lige omvendt: Holdningen til slaveri i Det Nye Testamente er belyst i masser af dansksprogede håndbøger, men oldtidens slaveri er sjældent forstået i dybden, dvs. at alle facetter af økonomien i Romerriget var slavedrevne. Det var en slaveriafhængig økonomi på en lige så fundamental måde, som vores økonomi i dag er computerafhængig. Grunden til, at vi ikke før den kristne biskop Gregor møder stemmer, der principielt kræver slaveriet afskaffet, er, at det var lige så utopisk, som hvis vi i dag krævede computerne afskaffet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her