Estland bekræfter ti anholdelser i Danske Bank-sag
Estiske myndigheder har anholdt ti personer i Danske Bank-sag om hvidvask og forvente at anholde flere.
Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
De estiske myndigheder har anholdt ti personer i sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling. Det bekræfter landets anklagemyndighed på et pressemøde onsdag.
Anklagemyndigheden oplyser videre, at antallet af anholdte forventes at vokse.
På pressemødet fortalte de estiske myndigheder også lidt om, hvor langt efterforskningen i Danmark er kommet.
Ifølge anklagemyndigheden i Estland har deres danske kolleger indtil videre fundet mistænkelige handler for 25 milliarder euro. Det svarer til 185 milliarder kroner.
Det står ikke klart, hvor stor en andel de danske myndigheder mangler at undersøge.
Ifølge de estiske myndigheder er mindst en af de anholdte mistænkt for at tage imod bestikkelse, ligesom en anden er mistænkt for at hjælpe.
De anholdte er angiveligt tidligere kunderådgivere, der blandt andet var ansat til at forhindre hvidvaskning i Danske Bank.
I forbindelse med anholdelserne er der blevet beslaglagt værdier for en million euro, siger anklagemyndigheden på pressemødet.
Tusindvis har brugt banken til mistænkelige overførsler
Den estiske efterforskning har også trukket tråde til Georgien og Aserbajdsjan. Her skal der være sket forbrydelser for en værdi af omkring 2,2 milliarder kroner.
Berlingske Business begyndte i marts 2017 at afdække flere sager om problemer i Danske Banks estiske filial helt tilbage til 2007.
19. september offentliggjorde banken sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler.
I sin interne rapport skrev Danske Bank blandt andet, at filialen i Estland løbende mod bedre vidende har forsikret Danske Banks hovedkvarter om, at de arbejdede aktivt mod hvidvask.
Sagen har indtil videre betydet, at direktør Thomas Borgen er blevet fritstillet.
Banken har også skiftet ud på posten som bestyrelsesformand, hvor Ole Andersen er blevet erstattet af Karsten Dybvad.
Ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Redaktionen anbefaler
Medier:
Flere mistænkte i hvidvasksag er anholdt i Estland
Instrukssagen ender med en rigsretssag mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V). Det er første rigsretssag efter tamilsagen, der i 1993 kostede Poul Schlüter statsministerposten.
Musikeren Branco var drengen fra blokkene i Albertslund, der både lavede musik og penge på gaden. En dag blev hans bil gennemhullet af 15 skud. Og så tog Brancos liv en ny retning.
I Danmark har vi været alt for dårlige til at spore coronasmitten. Nu prøver regeringen at indhente det tabte. Men hvorfor har lande som Norge og Finland været bedre end os til at bryde smittekæderne? Og hvad der skal til, før vi igen kan åbne samfundet?
I dag bliver Joe Biden præsident i USA. Klokken 18 dansk tid står han på trappen foran Capitol og lover at bevare, beskytte og forsvare den amerikanske forfatning. Hvad skal vi lægge mærke til, når Joe Biden holder sin første tale som præsident? Og hvad kommer der til at ske de næste 100 dage i USA?