Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Advokat klager over landsdommere i tortursager

Tre dommere i Østre Landsret udviste forsømmelse og skødeløshed i tre irakeres sager om tortur, mener advokat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokat Christian F. Jensen har på vegne af tre irakere, som hævder at de er blevet udsat for tortur af danske soldater, fredag sendt en klage til Den Særlige Klageret over de tre dommere, der har afvist at behandle sagen.

De tre irakere blev alle tilbageholdt af danske og britiske soldater under tre forskellige operationer under krigen i Irak, én i 2003 og to i 2006.

De mener, at de har været tilbageholdt uretmæssigt, og har hævdet, at de blev udsat for tortur. Derfor lagde de sag an mod Forsvarsministeriet.

I en dom 30. november besluttede Østre Landsret, at sagerne var forældede og afviste videre behandling af dem.

Samtidig lød det i dommen, at det er usandsynligt, at irakerne har været udsat for det, de påstår. I dommen beskriver landsdommerne irakernes forklaringer som 'helt utroværdige'.

Christian F. Jensen er helt uenig og har på vegne af de tre irakere anket dommen til Højesteret. Og fredag har han altså sendt en klage til Den Særlige Klageret med krav om, at sagerne skal behandles forfra i landsretten.

Under sagen lænede Forsvarsministeriet sig op ad en undersøgelse fra Forsvarets Auditørkorps, men den er ifølge Christian F. Jensen ikke uafhængig og effektiv.

»Auditørerne er jo underlagt deres arbejdsgiver, som er Forsvarsministeriet«, siger han til Ritzau.

En del af kravet om godtgørelse skyldtes netop auditørkorpsets undersøgelse, der blev afsluttet i 2018.

»Hvis dommerne havde forholdt sig til det i forbindelse med Forsvarsministeriets krav om forældelse, som dommerne skulle, så kunne de ikke have afsluttet sagerne«, siger Christian F. Jensen.

Irakerne klager desuden over, at de ikke har fået foretaget retsmedicinske undersøgelser i forbindelse med sagen, og at Forsvarsministeriets advokat holdt et møde med retsformanden, selv om Christian F. Jensen var syg og ikke kunne deltage.

Endelig kritiseres de tre dommere i klagen for at acceptere, at Forsvarsministeriet ikke ville give irakerne oplysninger om mulige militære vidner i sagen.

»Når kun militæret selv får mulighed for at vælge, hvilke militære vidner der skal afgive forklaring om operationerne, hvordan skal en neutral dommer så kunne sige, at irakernes forklaringer er utroværdige«, spørger Christian F. Jensen retorisk.

De fire forhold viser ifølge advokatens klage, at de tre dommere har udvist 'forsømmelse og skødesløshed i embedsførelsen', og at der er tale om 'utilbørlige og usømmelige forhold' i de tre dommeres virke.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden