Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Anders Samuelsen får sig en sludder med første næstformand i EU-kommissionen, Frans Timmermans.
Foto: John Thys (arkiv)/Ritzau Scanpix

Anders Samuelsen får sig en sludder med første næstformand i EU-kommissionen, Frans Timmermans.

Samuelsen håber på ny Brexit-afstemning

Kompleksiteten i et exit fra EU er begyndt at gå op for briterne, mener udenrigsminister Anders Samuelsen.

Internationalt

Det britiske parlaments utvetydige nej til premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU har øget muligheden for enten et brexit uden aftale eller en ny britisk folkeafstemning om EU.

Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen. Selv håber han på det sidste. Det bedste vil være, siger han, hvis briterne stemmer igen og vælger at blive i EU.

»Jeg synes, det ville være ideelt for briterne og for os alle sammen. For hvad er det i bund og grund Storbritannien får ud af at melde sig ud?«

Han peger på det forhold, at briterne kan ende med være underlagt EU-regler uden den indflydelse, som Storbritannien har haft som et stort EU-land og en stor økonomi.

De seneste måneder har der i britiske meningsmålinger været flertal blandt vælgerne for at blive i EU. Men det er ikke overbevisende stort, og sagen er kompliceret.

Man frygter, at det vil splitte den britiske befolkning endnu mere, end det allerede er sket, hvis der bliver udskrevet en ny folkeafstemning.

»Måske er det begyndt at gå op for briterne, at det er langt mere kompliceret, end de måske forestillede sig, da man holdt en folkeafstemning. Dengang kunne man vælge mellem at blive, og så kunne alle andre have deres egne forestillinger om, hvad det ville sige at forlade EU«, siger Samuelsen.

May: Ingen ny folkeafstemning

Det har, siden skilsmisseaftalen blev forhandlet på plads i november sidste år, vist sig, at briterne har mange forskellige bud på, hvad et brexit skal betyde.

May har indtil videre udelukket en folkeafstemning. Hun holder foreløbig fast i, at Storbritannien forlader EU 29. marts - som planlagt.

Det regnes dog blandt iagttagere for meget sandsynligt, at parterne beslutter at udskyde brexitdagen.

Det skyldes, at ingen af parterne har interesse i en kaotisk afsked, som får menneskelige og økonomiske konsekvenser.

»Vi må holde fast i, at briterne må komme med et bud på, hvad det er, de ser som en reel vej frem«, siger den danske udenrigsminister.

Flere EU-ledere, herunder Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, sagde i sidste uge, at man må søge et kompromis, så en aftale kan landes.

Samuelsen fastholder, at EU bliver nødt til at »holde fast i at beskytte det indre marked«.

»Vi kan ikke have en situation, hvor nogle kan konkurrere på det indre marked med nogle særlige fordele i forhold til danske virksomheder. Det vil nærmest være landsskadelig virksomhed«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden