Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Luis Robayo/Ritzau Scanpix
Foto: Luis Robayo/Ritzau Scanpix

Venezuelanere konfronterer militæret ved grænsen til Colombia, hvor regeringen med præsident Nicolas Maduro i spidsen har blokeret adgangen til nødhjælpen til den venezuelanske befolkning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soldater forlader grænseposter – nervekrig om nødhjælp kan blive begyndelsen på enden for Maduro

Fire soldater har forladt deres grænseposter i Venezuela. Meget afhænger af hvilken side militæret vælger, når oppositionen med hjælp fra USA i dag vil forsøge at bringe nødhjælp ind i landet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag kan blive begyndelsen på enden på årtiers autoritært regime i Venezuela.

Klokken 17 dansk tid vil den venezuelanske opposition med den selvudråbte præsident Juan Guaidó i spidsen - i samarbejde med USA - forsøge at bringe nødhjælp ind i det kriseramte land, hvor en stor del af befolkningen sulter, inflationen er blandt verdens højeste, og demonstranter i flere år har forsøgt at vælte det militære regime.

Alene ved Colombias grænse til Venezuela står 600 ton nødhjælp, mens der også ved Brasiliens grænser ligger nødhjælp klar til at blive hentet.

Den venezuelanske regering ledet af siddende præsident Nicolas Maduro har lukket grænsen til Brasilien og blokeret broen til Colombia. Budskabet står klart; intet amerikansk nødhjælp kommer ind i landet.

Dermed er der lagt op til et stort opgør mellem de to præsidenter.

Ekstern lektor ved CBS og ekspert i latinamerikansk politik Carlos Salas Lind siger, at Maduro er stærkt afhængig af militærets støtte for at opretholde sit styre.

Derfor er dagens store spørgsmål, om militæret vil følge Maduros ordrer, eller om de vil hjælpe Guaidó med at få nødhjælpen ind i landet.

»Indtil videre har vi hørt officererne sige, at de støtter Maduro. Men de, der skal håndhæve loven ved grænsen, er almindelige soldater, som vi ikke har hørt fra. Hvis det viser sig, at soldaterne - som ikke har så meget magt, men er flertallet i militæret - støtter Guaidó, betyder det, at Maduro har tabt magten«, siger Carlos Salas Lind.

Og tilsyneladende er der vaklen i geledderne. Fire soldater har ifølge nyhedsbureauet AP forladt deres poster og nedlagt deres våben ved grænsen til netop Colombia.

Ifølge den internationale tv-station France 24 har Guaidó allerede vundet det første slag, da han dukkede op til en støttekoncert i den colombianske by Cucuta ved grænsen til Venezuela. Guaidó siger, at det venezuelanske militær hjalp ham med at krydse grænsen.

»Maduro regerer et land i ruiner«

Selv hvis det skulle vise sig, at militæret følger Maduros ordrer og nægter befolkningen at krydse grænsen ved den officielle udlevering af nødhjælpen i dag, bliver det ifølge Carlos Salas Lind svært for præsidenten at vende tilbage til status quo.

»Selvom det viser sig, at Guaidó ikke kunne kontrollere militæret, har Maduro nægtet nødhjælp i et land, hvor folk mangler alt, og det vil isolere Maduro endnu mere. Han kan fortsætte med at regere, men i et endnu mere svækket land«.

Den opponerende præsident Guaidó har fået erklæret støtte fra over 50 lande, herunder USA og flere af de latinamerikanske nabolande.

Kina og Rusland støtter Maduro, men Carlos Salas Lind vurderer, at der er en grænse for, hvor langt de to lande vil gå for at bakke op om ham, eftersom de ikke vil skade deres egne interesser i forhold til de andre latinamerikanske lande.

»Maduro har egentlig ikke så meget magt. Han regerer et land i ruiner«, siger Carlos Salas Lind.

»Så weekenden kan betyde en begyndelse på noget nyt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden