Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Demonstranter bruger bagagevogne til at blokere adgangen til checkin-skranker. For anden dag i træk må lufthavnen lukke.
Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix

Demonstranter bruger bagagevogne til at blokere adgangen til checkin-skranker. For anden dag i træk må lufthavnen lukke.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demonstranter lukker Hongkongs lufthavn ned for anden dag

Blandt flere passagerer, der er berørt af demonstrationer i Hongkongs lufthavn, er der opbakning til sagen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hongkongs lufthavn aflyser alle fly resten af tirsdagen, efter at tusinder af demonstranter har indtaget lufthavnen.

Demonstranterne bruger bagagevogne til at blokere adgangen til checkin-skrankerne og råber slagord mod regeringen.

Nedlukningen kommer, dagen efter at den travle internationale lufthavn måtte lukke midlertidigt på grund af demonstrationerne.

Kun en mindre gruppe demonstranter blev i lufthavnsområdet natten over, og flyene landede og lettede nogenlunde normalt i morgentimerne tirsdag.

Men tirsdag eftermiddag lokal tid er demonstranterne vendt tilbage i større tal.

Klædt i sort råber de slagord som 'Støt Hongkong, støt friheden', mens passagerer triller deres kufferter forbi demonstrationerne.

Blandt mange af de titusinder af rejsende, som blev forsinket eller fik deres fly aflyst på grund af demonstrationerne, er der dog udbredt støtte til demonstranterne.

»Det kan godt være, at det påvirker mig, men jeg ved, hvad de gør, og jeg støtter dem, så det gør ikke noget, siger den 27-årige pr-medarbejder Mag Mak, hvis fly blev forsinket i fem timer på grund af demonstrationerne«.

»Jeg synes, at regeringen er elendig, og de har ikke noget svar til demonstranterne«, tilføjer hun.

Rejsende har sympati for demonstranter

Mandag måtte lufthavnen aflyse omkring 200 flyafgange.

Den 53-årige Frank Filser, der tirsdag forsøger at finde en ny afgang hjem til Tyskland, siger, at han sympatiserer med demonstranterne - selv om det betød, at hans fly blev aflyst mandag.

»De kæmper for Hongkong, og det er deres synspunkt. Jeg kan når som helst rejse hjem til Tyskland, men hvad med de mennesker, der er vokset op her? Det er deres hjem«, siger han.

Demonstrationerne mod regeringen og især regeringsleder Carrie Lam har stået på i to måneder og påvirker i stigende grad dagligdagen i Hongkong.

Det begyndte som en protest mod et omstridt lovforslag om at udlevere sigtede personer til retsforfølgelse i Kina. Men siden har demonstranterne i stigende grad opfordret til mere demokrati og mindre indflydelse fra Kina.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden