Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Foto: Lawrence Hislop
Foto: Foto: Lawrence Hislop

Mens Danmark overvejer behovet for et forskningsskib, har Norge har investeret over 1 milliard kroner i det topmoderne isbrydende havforskningsskib 'Kronprins Haakon'.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Danmark sakker håbløst bagud i Arktis

Om få år står Danmark helt uden et oceangående havforskningsskib. Det sker, netop som Arktis åbner sig, og behovet for mere klimaforskning og viden om naturressourcerne stiger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statens eneste oceangående havforskningsskib nærmer sig hastigt pensionsalderen. Men hverken den nuværende eller den tidligere regering har sat penge af til bygning af et nyt skib til afløsning for det 38 år gamle ’Dana’, der både er dyrt i drift og kun har få års levetid tilbage.

Uden et nyt skib, der kan bruges i isfyldt farvand, kan Danmark ikke bidrage til forskning i Nordatlanten og ved Grønland. Et dansk forskningsstop vil komme, netop som klimaforandringer har udløst et nyt kapløb om ressourcer og rettigheder i området.

Samtidig har det velanskrevne Swiss Polar Institute denne sommer aflyst et højprofileret internationalt klimaforskningstogt rundt om Grønland. Det danske udenrigsministerium har ikke givet tilladelse til, at ekspeditionens russiske skibe sejler i dansk farvand ved Grønland. Den manglende tilladelse skyldes ifølge Politikens oplysninger frygt for russisk spionage.

Ledelsen af Dansk Center for Havforskning (DCH), der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner, advarer i dag i et debatindlæg mod, at Danmark snart vil stå uden forskningsskib. »Danmark er ved at spille sig selv af banen, fordi vi snart står uden et havforskningsskib til at løse den vigtige opgave, det er at skaffe viden om og ikke mindst at demonstrere Danmarks engagement i udviklingen i Arktis«.

Projektet er klar

Forskerne skriver, at de russiske skibe, som det schweiziske grønlandstogt vil anvende, er blandt dem i verden, der kan gennemføre den type forskningstogter. Og uden et nyt dansk skib er »vi ved at afskære os fra enestående muligheder for at udnytte kongerigets geografi til at sikre os en central rolle og lægger samtidig hindringer i vejen for at deltage i vigtigt internationalt forskningssamarbejde. Det er unægtelig en svær forhandlingsposition«, hedder det i debatindlægget.

Planerne for et nyt skib, der kan sikre fortsættelse og fornyelse af den over 100 år gamle tradition for danske havforskningsskibe, har ellers været klar i flere år. Danmarks Tekniske Universitet har udarbejdet et skitseprojekt til et nyt moderne skib, der kan sejle i op til en meter tyk havis.

Projektet er blevet drøftet med Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Forskningsministeriet, men i regeringens finanslovsforslag er der ikke sat penge af til at indlede projektering og byggeri. Det skaber bekymring.

»Hvis Danmark mener det alvorligt med at være en arktisk nation, bliver vi også nødt til at give vores bidrag til at udforske og passe på ressourcerne, som der sandsynligvis bliver flere af i fremtiden. Ellers overlader vi det til russere, kinesere og andre store spillere, og det bliver en slags lovløst klondike«, siger næstformanden for DCH, lektor Peter Grønkjær fra Aarhus Universitet.

»Man kan ikke som en nation, der vil være med, nøjes med at køre på frihjul. Norge har investeret 1,1 milliard danske kroner i det helt nybyggede isbrydende forskningsskib ’Kronprins Haakon’. Den skibsklasse tror jeg ikke, vi skal op i. Men havforskning er også et spørgsmål om samarbejde. Når Danmark forhåbentlig får et skib at bidrage med, kan vi også byde ind på at komme med på ’Kronprins Haakon’, når vi har brug for at komme i farvande med flere meter tyk is«.

Pris: 180-200 millioner kroner

Søværnets skibe ved Grønland har tradition for at bidrage til dansk forskning, og det nyeste inspektionsfartøj, ’Lauge Koch’, har særlige faciliteter til forskning om bord. »Vi kan have op til 10 mand med på ’Lauge Koch’. De kan lave relativt simple ting, som har stor værdi, men det er ikke et forskningsskib«, siger Peter Grønkjær.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ikke nogen fast pris for et skib, der kan afløse det nuværende ’Dana’. Danmark får betaling fra EU for at kunne udføre fiskeriundersøgelser i dansk farvand. De penge kan indgå i byggeriet af det nye skib, der som ’Dana’ også skal bruges til traditionelle fiskeri- og havundersøgelser.

Centerleder Colin Stedmon fra Dansk Center for Havforskning har fulgt den første projektering. Han vurderer, at regeringen i alt skal afsætte 180-200 millioner kroner oven i de penge, som kan skaffes fra eksisterende bevillinger, for at Danmark fortsat kan være med i den internationale havforskningselite.

»Vi behøver ikke alle kontanterne her og nu, pengene kan komme over nogle år, i takt med byggeriet færdiggøres. Men vi skal have lovning på det. Så kan vi gå i gang«, siger Colin Stedmon.

Uddannelse- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kender problemstillingen med det udslidte ’Dana’, men tilføjer: »Jeg har endnu ikke haft mulighed for at tage stilling til behovet og prioriteringen af et nyt havforskningsskib«.

Uvis fremtid for forskningstogt

Efter sommerens aflysning af Swiss Polar Institutes Glace-ekspedition rundt om Grønland arbejder schweizerne nu på at få en klar tilkendegivelse fra Danmark af, at togtet kan gennemføres næste år. Hvis forsikringen ikke kommer i hus i løbet af efteråret, må togtet helt opgives. De involverede forskere fra 15 universiteter verden over bliver nødt til at kunne planlægge andre feltekspeditioner i god tid for at undgå endnu en spildt forskningssæson.

Schweiz’ ambassade i København er inddraget i forhandlingerne med Udenrigsministeriet. Ifølge Politikens oplysninger sker der ingen fremskridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskningsprojekterne er designet til netop at skulle foregå i kystnært farvand, hvortil Danmark ikke vil give de russiske skibe adgang. Det skyldes en udbredt frygt for, at russerne misbruger sejladsen til at foretage opmålinger af havbunden og spionere mod blandt andet kommunikationskabler på havbunden.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden