Et kraftigt jordskælv i det østlige Tyrkiet, der ifølge meteorologiske tjenester i Europa og USA er målt til 6,8, har kostet mindst 14 mennesker livet og ødelagt bygninger.
Jordskælvet lå i 10 kilometers dybde. Det ramte distriktet Sivrice i provinsen Elazig klokken 20.55 lokal tid ifølge EMSC.
» Sivrice er blevet alvorligt rystet, og vi har sendt vore redningshold til regionen«, siger Tyrkiets indenrigsminister, Suleiman Soylu.
Tyrkisk tv viser billeder af politi og redningsarbejdere, som gennemsøger kollapsede bygninger. Man kan se vinduer og balkoner, der er styrtet til jorden.
Jordskælvet kunne mærkes flere steder i nabolandene Syrien og Irak.
Skælvet ramte i et sparsomt befolket område, og der kan gå nogen tid, før myndighederne får overblik over skadernes omfang.
Opdateres.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter