0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hjælpepakke på knap 500 milliarder er vedtaget af Kongressen

Tiltag i USA for at afbøde de økonomiske effekter af coronakrisen når hidtil usete højder med ny hjælpepakke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Tama/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix

Folk går på Huntington Beach i Californien. Landet er hårdt ramt af coronavirus, og en økonomisk hjælpepakke skal afbøde dybden af krisen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hjælpepakke på 484 milliarder dollar til blandt andet mindre virksomheder, som er hårdt ramt af coronakrisen, er natten til fredag dansk tid vedtaget af Repræsentanternes Hus i USA.

Beløbet svarer til over 3300 milliarder danske kroner.

Da pakken allerede er vedtaget i Senatet, skal den nu bare underskrives af USA's præsident, Donald Trump.

Han har tidligere sagt, at han vil underskrive den hurtigst muligt.

Også støtte til hospitalerne er en del af pakken, som er den fjerde i en række af pakker.

Kongresmedlemmerne havde fået lov til at mødes for første gang i flere uger for at vedtage lovgivningspakken.

Men de måtte stemme under ganske strenge krav om afstand, hvorfor afstemningen også trak ud.

Bred opbakning

Med de fire pakker er der brugt omkring 3000 milliarder dollar på forskellige hjælpetiltag, skriver Reuters.

Det svarer til over 20.000 milliarder danske kroner og er et hidtil uset stort beløb.

Udover at hjælpepakken kan være afgørende for økonomien i USA, kan den også komme de mere end 760 danske virksomheder med datterselskaber i USA til gavn.

Det siger Louis Funder, chef for Dansk Industris (DI) kontor i USA.

»Flere danske virksomheder i USA søgte også den oprindelige pulje, men desværre var det ikke alle, der nåede igennem nåleøjet, før kassen var tom«, siger han i en skriftligt kommentar.

»Nu får danske virksomheder en ny mulighed for at få hjælp til at dække løbende udgifter, der gør det muligt for dem at holde på deres medarbejdere i en svær tid«.

Hjælpepakken fik bred opbakning fra både Demokraterne og Republikanerne i Repræsentanternes Hus.

Før den blev vedtaget, stemte Repræsentanternes Hus også for et særligt nyt udvalg, der skal efterprøve de amerikanske coronatiltag.

Det vil have en række muligheder for at undersøge, hvordan penge fra føderalregeringen bliver anvendt, hvorvidt myndighederne er parat, og hvordan Trump-administrationen forvalter sit ansvar.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, mener, at udvalget er afgørende for at sikre, at de penge, der bliver brugt, går de rette steder hen i systemet.

Imens har Republikanerne sagt, at det er et unødvendigt forsøg på at sætte Trump i et dårligt lys i et valgår. De mener, at der allerede eksisterer kontrolinstanser.

De mange tiltag for at mindske coronasmitten har taget hårdt på den amerikanske økonomi, og hjælpepakken skal forsøge at mindske de negative effekter.

Omkring 26 millioner amerikanere har søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse i løbet af den seneste måned.

Der er over 860.000 bekræftede tilfælde af coronasmitte i USA. Knap 48.000 er døde efter smitte, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University natten til fredag dansk tid.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere