Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Seth Herald/Ritzau Scanpix
Foto: Seth Herald/Ritzau Scanpix

Trump-tilhængere venter på præsidenten foran Ford Motor Company-fabrikken i Ypsilanti, Michigan, som han besøgte 21. maj, efter at fabrikken åbnede igen.

Alle amerikanske stater genåbner efter coronavirus, men antallet af arbejdsløse har nået 39 millioner

De seneste ni uger har 39 millioner amerikanere søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere millioner amerikanere melder sig stadig arbejdsløse hver uge, selv om alle amerikanske stater er ved at genåbne efter coronakrisen i et håb om at komme så hurtigt tilbage til normale tilstande som muligt.

I den seneste ugentlige opgørelse fra USA’s beskæftigelsesministerium har 2,4 millioner meldt sig arbejdsløse. Dermed har næsten 39 millioner amerikanere mistet deres job i løbet af bare ni uger.

»Antallet af arbejdsløse er eksploderet på de ni uger. De 39 millioner er brutto, men jeg bider mærke i, at der faktisk er 25 millioner, som genansøger om understøttelse. Det tyder på, at der er en del ledige, som fortsat er ledige«, siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.

Selv om antallet af job, der forsvinder hver uge, fortsat skal tælles i millioner, er tempoet faldet markant siden toppen i begyndelsen af april, da hele 6,6 millioner jobs forsvandt på en enkelt uge. Det ændrer dog ikke ved, at den seneste opgørelse for arbejdsløshed i USA er 14,7 procent, hvilket ikke er set siden den store depression i 1930’erne. Så sent som i marts var ledigheden blot 4,4 procent.

Præsident Donald Trump underskrev 27. marts en omfattende lov kaldet Coronavirus Aid, Relief, and Economic Security Act (CARES Act). Den er en af flere hjælpepakker, som i alt løber op i flere tusind milliarder dollar, der skal understøtte den amerikanske økonomi under coronakrisen.

»Et område, som virkelig skiller sig ud denne gang, er den astronomiske finanspolitiske respons. Man udskriver simpelthen checks til befolkningen i USA, hvis man f.eks. mister sit arbejde«, siger Andreas Østerheden.

Jobstatistikker kan se værre ud på nogle parametre

En arbejdsløs familie på to voksne og to børn under 16 år kan få en særlig corona-check på op til 3.400 dollar (cirka 23.250 kroner) i maksimalt 39 uger, men det er forskelligt fra delstat til delstat.

»Det er rigtig meget, især for den type arbejde med lavindkomst, som mange har mistet. Det kan også have en negativ effekt. Sat lidt på spidsen kan man spørge, hvorfor man skal arbejde, hvis man kan få 200 dollar (cirka 1.400 kroner) mere om ugen uden at arbejde?«, siger Andreas Østerheden.

Men hjælpepakker er nødvendige, påpeger han.

»Det er det helt rigtige at gøre i denne situation som politisk respons at hjælpe alt det, man kan for at undgå en økonomisk depression. Men det kan også betyde, at jobstatistikker på nogle parametre kan se værre ud«, siger Andreas Østerheden.

Historisk set er flertallet af vælgerne ligeglade med, om præsidenten er skyldig eller ej i, om det går godt eller skidt

Selv om det midlertidige sikkerhedsnet i USA kan være en sovepude for nogle, er der også indført økonomisk hjælp til små og mellemstore virksomheder, som skal sikre, at de beholder medarbejdere på lønningslisten.

»Man gør det, at man giver lån til virksomheder, som kan blive permanente håndsrækninger, forudsat at man kan vise, at man har brugt pengene på lønomkostninger. Det giver virksomhederne et incitament til ikke at fyre medarbejderne«, siger Andreas Østerheden.

Det er svært at sige på forhånd, hvor meget vælgerne vil holde Trump og republikanerne ansvarlige for arbejdsløshed og svækket økonomi forårsaget af coronavirussen. Det siger Peter Kurrild-Klitgaard, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»Historisk set er flertallet af vælgerne ligeglade med, om præsidenten er skyldig eller ej, om det går godt eller skidt. Vælgerne belønner, når det går godt, og straffer, når det går dårligt«, siger han og fortsætter: »Når man dykker ned og kigger på det, kan man se, at det er udvikling i disponibel indkomst, som betyder mest for det amerikanske valg«.

Annonce

Peter Kurrild-Klitgaard peger på, at disponibel indkomst som regel betyder mere end beskæftigelse, men beskæftigelse er ikke uvæsentlig.

»En kraftigt positiv eller negativ udvikling i beskæftigelsen i valgåret har historisk ramt præsidentens popularitet tilsvarende«, siger han.

Men hvilken betydning har hjælpepakkerne så?

»Effekten af hjælpepakkerne skal man reelt holde op imod, hvad alternativet havde været. Det ved mange vælgere ikke«, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Med den nuværende lovgivning kan amerikanerne ikke få den særlige corona-check efter dette års afslutning, medmindre en ny lov bliver vedtaget af Kongressen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts