0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hårde kampe om Afghanistans provinshovedstæder: »Mange civile er fanget i krigszonen«

I Helmand blev et hospital bombet, og i Herat-provinsen flygter afghanere fra kampe mellem hæren og Taliban.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hoshang Hashimi/Ritzau Scanpix
Foto: Hoshang Hashimi/Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kampene raser mellem Taleban-oprørere og regeringssoldater i Afghanistan lørdag. De to sider forsøger begge at få kontrol med to provinshovedstæder.

I den sydlige Helmand-provins er der kampe i flere distrikter i og omkring byen Lashkar Gah. Det oplyser lokale embedsmænd.

Taleban indledte en offensiv mod byen for fire dage siden.

Luftangreb har ramt et privat hospital, hvor Taleban var trængt ind for at få behandlet sårede krigere.

Hospitalet blev ødelagt, oplyser provinsens sundhedsdirektør, der også melder om et dødsoffer og to sårede.

Abdul Majid Akhundzada, der er politiker i Helmand-provinsen, udtrykker stor bekymring over, at kampene er rykket ind i tæt beboede byområder.

»Mange civile er fanget i krigszonen«, siger han.

»Der er tilskadekomne og dræbte«, tilføjer Akhundzada.

Soldater trækkes hjem

I løbet af de seneste dages kampe er over 100 sårede - først og fremmest civile - blevet bragt til et af hospitalerne i Lashkar Gah.

De fleste af de danske soldater, der har været udsendt til Afghanistan, opholdt sig i den urolige Helmand-provins. De sidste danske soldater forlod Afghanistan 22. juni i år.

I en anden provins, Herat i det vestlige Afghanistan, kæmper Taleban og regeringshæren kun nogle få kilometer uden for hovedstaden, der også hedder Herat.

Fredag rykkede Taleban kortvarigt frem og angreb et FN-kontor i byen. En vagt blev dræbt og flere andre såret.

Kampene har sendt hundredvis af indbyggere på flugt fra de berørte områder.

Også i Kandahar-provinsen, der ligger i syd, er der meldinger om sporadiske sammenstød.

Afghanistan har været præget af vold siden maj, hvor Taleban indledte en offensiv. Det skete, samtidig med at USA og Nato begyndte at trække deres soldater ud af landet.

Helmand, Herat og Kandahar, hvor der lige nu er kampe, er tre af Afghanistans største provinser.

ritzau

Læs mere: