Artiklen er opdateret klokken 22.48 med en reaktion fra Joe Biden.
Nu får Ukraine de klyngebomber, som landet i månedsvis har tigget USA om, bekræftede præsident Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, fredag under en pressebriefing i Det Hvide Hus. Ifølge Jake Sullivan ville forsvarsministeriet formelt offentliggøre beslutningen senere fredag. Det skete kort efter under en pressebriefing i Pentagon.
Beslutningen er kontroversiel, da klyngebomber er omfattet af et forbud i kraft af en konvention, som Danmark sammen med mere end 120 lande – herunder 25 af Nato’s 31 medlemslande – har underskrevet. USA har dog ikke skrevet under. Det har Rusland, Ukraine og lande som Kina, Indien, Pakistan og Israel heller ikke.
Til det sidste har Det Hvide Hus været vaklende i spørgsmålet, bekræftede Jake Sullivan, men Det Nationale Sikkerhedsråd endte med »enstemmigt« at anbefale Biden at godkende leverancen »i samråd med allierede og partnere og medlemmer af Kongressen«.
Det var en »meget svær beslutning« sagde Joe Biden ifølge Ritzau i et interview med CNN fredag aften dansk tid.
Samtidig lød det fra Joe Biden, at han i sidste ende godkendte forsyningen af klyngebomber til Ukraine, fordi »ukrainerne er ved at løbe tør for ammunition«. Derudover begrundede præsidenten også beslutningen med, at den ukrainske modoffensiv halter.
»Det primære er, at de enten har våbnene til at stoppe russerne nu – forhindre dem i at stoppe den ukrainske modoffensiv gennem disse områder – eller også har de ikke. Og jeg tror, de har brug for dem«, sagde Joe Biden til CNN.
Både Rusland og Ukraine har brugt klyngebomber under krigen. I Ukraines tilfælde har det været ældre ammunition fra de gamle sovjetiske våbenlagre. Netop russernes udbredte brug af klyngebomber spillede en afgørende rolle i beslutningen om at forsyne Ukraine med nye klyngebomber.
»Vi er nødt til at spørge os selv: Gør Ukraines brug af klyngeammunition på det samme landområde reelt mere skade på civilbefolkningen, når det alligevel skal afmineres bagefter«, forklarede Jake Sullivan ræsonnementet bag beslutningen.
Stoltenberg forsvarer ukrainsk brug
Klyngebomberne er en del af en våbenpakke på 800 millioner dollar. Våbentypen bruges som flybomber og artillerigranater. Den type artillerigranater, som Ukraine vil modtage, består ifølge The Washington Post af en stor granat, der igen indeholder 72 mindre granater, der spredes over et større område svarende til mere end fire fodboldbaner.
Klyngebomber er derfor et upræcist våben, der kan slå ihjel i flæng. Samtidig viser erfaringerne, at en del af de små bomber ikke eksploderer, men ligger tilbage på slagmarken til stor fare for civile. I Afghanistan, Syrien, Irak og Yemen er der mange eksempler på, at ueksploderede granater har dræbt civile. I nogle tilfælde børn, der samler granaterne op.
Internationale konventioner forbyder direkte brugen af klyngebomber mod civile, mens der ikke er et egentligt forbud mod brug af ammunitionen mod militære mål. Ved krigens start fordømte EU’s udenrigschef, Josep Borrell, den russiske brug af klyngebomber mod skoler og hospitaler og kaldte det en barbarisk krigsform.
Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, pegede dengang på rapporter om brug af klyngebomber og andre våbentyper, »der udgør en overtrædelse af konventionerne«.
På et pressemøde fredag blev Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, spurgt om sit syn på den amerikanske beslutning. Han understregede, at Nato som alliance ikke har underskrevet det internationale forbud.
»Der er medlemslande, der har underskrevet konventionen, og andre, der ikke har. Det er op til de enkelte lande at træffe beslutninger, ikke Nato. Krigen er brutal, og klyngebomber bruges af begge sider. Forskellen er, at Rusland bruger disse våben som et led i en angrebskrig mod Ukraine. Ukraine bruger disse våben til at forsvare sig«.
Danmark er imod klyngebomber
Før den amerikanske beslutning blev offentliggjort, spurgte Politiken fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om Danmarks syn på eventuelle amerikanske leverancer.
»Jeg har ikke set, at det er en amerikansk beslutning. Men der er forlydender om det. Danmarks holdning er klar. Vi anerkender de konventioner, vi har skrevet under på, og Danmark er modstander af brugen af klyngebomber«.
For nogle uger siden fastslog Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, i et interview, at forsyninger af klyngebomber vil være afgørende for den igangværende ukrainske modoffensiv. Det skyldes dels den generelle mangel på artillerigranater, men også den hårde modstand, ukrainerne står overfor, og de store avancerede minefelter, som Rusland har bygget op. I den situation kan granater med klyngebomber være effektive. Ukraine har understreget, at de kun vil anvende ammunitionen i åbent land – og kun i Ukraine.
Men uanset vil der ifølge kritikere som ngo’en Human Rights Watch opstå problemer med ueksploderede små granater. Dels vil der altid være en procentdel funktionsfejl, men våbentypen har også den ekstra svaghed, at fejlprocenten stiger, hvis den slår ned i ’bløde områder’ som vegetation eller mudder.
Ifølge de amerikanske medier har Kongressen indført et egentligt eksportforbud for klyngevåben, hvis fejlprocenten er over 1 procent. Det amerikanske forsvarsministerium har tidligere sat fejlprocenten i de amerikanske granater til 6, mens andre kilder angiver fra knap 2,5 procent og helt op til over 10 procent.
Ifølge amerikanske medier vil Biden undvige lovgivningen ved at bruge en særlig paragraf om amerikansk våbenhjælp til andre lande. Den tillader våbeneksport uanset alle restriktioner, hvis eksporten er i »USA’s nationale sikkerhedsinteresse«.
fortsæt med at læse
