Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix

Blomster ved sporvognen i Utrecht efter skyderiet, der har fået den hollandske anklager til at sigte en tyrkisk mand for terrorisme.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: De store europæiske terrorsager

De seneste år har der været en lang række blodige terrorattentater på europæisk jord.

Europa
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europa har gennem årene været mål for talrige meget blodige terrorangreb med mange døde.

Paris, Madrid, London, Bruxelles og Moskva. Listen over terrorramte storbyer er lang.

Herhjemme har der også været flere angreb, blandt andet mod et møde om ytringsfriheden og mod synagogen i København i februar 2014, men her har gerningsmænden kun haft held til at slå ganske få ofre ihjel.

9. oktober 2019: En 27-årig højreradikal tysker forsøger ved middagstid at trænge ind i en synagoge i Halle, hvor 70-80 mennesker var samlet til en ceremoni i anledning af Jom Kippur-helligdagen. Da det ikke lykkedes, åbnede han i stedet ild mod forbipasserende og dræbte en kvindelig fodgænger og kort efter en mand i en kebabbod. Yderligere to ofre blev såret, inden gerningsmanden blev pågrebet af politiet. Han havde livestreamet angrebene på nettet og havde inden angrebet lagt et længere dokument med racistisk og antisemitisk indhold.

3. oktober 2019: En medarbejder i Paris’ politigård stikker under en syv minutter lang bersærkergang fire ansatte ihjel og sårer yderligere en alvorligt med en nyanskaffet køkkenkniv, inden han bliver standset og dræbt af tililende betjentes skud i bygningens indre gård. Det viser sig efterfølgende, at gerningsmanden, en konvertit, havde vist tegn på at være radikaliseret og blandt andet havde rost to terroristers massedrab på satiretidsskriftet Charlie Hebdos redaktion i januar 2016. Kolleger underrettede de overordnede om mandens ekstreme synspunkter, med han fik en reprimande. Andre advarsler blev ignoreret - muligvis af frygt for, at man ville blive beskyldt for islamofobi, ifald man skred ind over for ham. Den 45-årige gerningsmand havde selv arbejdet i en afdeling, der skulle holde øje med yderligtgående islamister.

18. marts 2019: En 37-årig tyrkisk mand åbner ild i en sporvogn i Utrecht. Han dræber tre ofre og sårer yderligere syv, inden han stikker af fra gerningsstedet. Han blev nogle timer senere anholdt i en boligblok. Efter tre dages efterforskning af omstændighederne meddeler anklagemyndigheden, at han vil blive anklaget for manddrab med hensigt på at begå terror og at manden havde »en radikaliseret ideologi«.

Skudofre ligger på gaden i Strasbourg efter angrebet på julemarkedet i den franske by.

12. december 2018: En 29-årig mand, der er registreret i fransk politis register over mulige terrorstøtter, åbner ild mod tilfældige ved et julemarked i Strasbourg. Fire ofre mister livet, mens yderligere 13 mennesker bliver såret. Gerningsmanden undslipper efter en ildkamp med politiet. Hans angreb kommer efter en politiaktion om morgenen, hvor betjente mødte op for at anholde manden, men fandt hans lejlighed tom. Angrebet får myndighederne til at opfordre indbyggerne i byen til at holde sig inden døre, mens en menneskejagt på den undslupne går i gang og en terrorefterforskning indledes. Et par dage efter angrebet dør han efter en skudveksling med politiet.

De to betjente i Liege blev dræbt af den 29-årige.

29. maj 2018: En 29-årig belgisk mand, der menes at være blevet radikaliseret under sin afsoning for narkokriminalitet, myrder to kvindelige betjente og en tilfældigt forbipasserende i en bil, da han går bersærk i storbyen Liege. Han angreb de to betjente med en kniv og tog, da de var hugget ned, deres pistoler, som han brugte til sit tredje drab. Bagefter løb han - mens han råbte Allahu Akhbar (Gud er stor) ind på et nærliggende gymnasium og tog en kvindelig rengøringsmedarbejder som gidsel. Det lykkedes politiets indsatsstyrker at skyde manden uden at hans gidsel kom noget til. Det viste sig efterfølgende, at manden kort forinden havde dræbt en tidligere cellekammerat. Den belgiske efterretningstjeneste havde manden mistænkt for at være radikaliseret i fængslet. Sagen efterforskes som et terrorangreb.

12. maj 2018: En fransk-tjetjensk knivbevæbnet mand går til angreb på tilfældige i kvarteret nær Paris’ opera. Gerningsmanden gik fra restaurant til restaurant for at finde nogen, han kunne angribe. Et offer dør og yderligere fire kvæstes, inden gerningsmanden uskadeliggøres af tililende betjente, der først forgæves forsøgte at standse ham med en strømpistol, inden de trak tjenestevåbnene og dræbte den 29-årige. Han var i forvejen registreret på den såkaldte Fiche S-liste over personer, der mistænkes for at sympatisere med terrorisme. Islamisk Stat tager efterfølgende skylden for angrebet.

23. marts 2018:

Emilio Morenatti/AP
Foto: Emilio Morenatti/AP

Et foto af den terrordræbte betjent Arnaud Beltrame, der døde under terrorangrebet mod et supermarked i Trebes i Frankrig.

En25-årig kendt fransk-marokkansk islamist kaprer en bil i den franske by Carcasonne. Han slår en passager ihjel og sårer føreren af bilen. Kort efter åbner han ild mod nogle betjente, der var ude at løbe og sårede en af dem, inden han til slut løb ind i et supermarked og skød to personer - en kunde og en af supermarkedets ansatte. Han tog de øvrige som gidsler og krævede, at hovedmanden bag angrebene i Paris i november 2015, Salah Abdeslam, blev frigivet. En betjent lod sig udveksle med et kvindeligt gidsel og blev slået ihjel af gerningsmanden, da politiet stormede supermarkedet og skød gidseltageren. Det viser sig efterfølgende, at den 25-årige optrådte på efterretningstjenestens liste over formodede terroristspirer.

15. september 2017: En tidsinstillet bombe i et af Londons undergrundstog fungerer ikke efter hensigten, . Den skaber alene en stikflamme, der udløser panikflugt fra den station, toget holdt ved. Omkring 30 kommer til skade. Ifølge de britiske sikkerhedsmyndigheder ville adskillige være blevet dræbt, hvis bomben havde fungeret. To unge mænd anholdes kort efter. De havde boet hos samme plejefamilie.

18. august: En 18-årig marokkansk asylansøger stikker adskillige mennesker ned i Åbo/Turku i Finland. To dør og otte såres. Ifølge politiet gik gerningsmanden målrettet efter at stikke kvinder ned. Angrebet standses, da betjente skyder manden i benet. Kort efter meddeler myndighederne, at angrebet efterforskes som terror.

17. august 2017:

Oriol Duran/AP
Foto: Oriol Duran/AP

Et såret terroroffer får førstehjælp på fortovet i Barcelona.

To angreb rammer Katalonien. Det første sker, da en terrorist sent på eftermiddagen kører en lang række mennesker ned på strøggaden La Rambla. Mindst 14 mennesker bliver slået ihjel og hen ved 100 såret.

Kort efter midnat lykkedes det politiet at hindre endnu et angreb, da de skød og dræbte fem mænd i Cambrils 100 km. mod syd. De fem var iført bombeveste, da de i bil forsøgte at køre folk ned. Syv ofre bliver kvæstet.

3. juni 2017: Tre gerningsmænd kører i en varevogn op på fortovet på en af Londons centrale broer. De springer ud og går straks til angreb på de nærmeststående med knive eller sværd.

Derefter løber gruppen hen til et restaurations- og barområde, Borough Market, hvor de stikker alle, de kan få ram på ned.

Otte mennesker bliver slået ihjel og næsten 50 såret ved angrebet, som terrororganisationen Islamisk Stat tager skylden for.

22. april 2017:

Sårede får hjælp efter bombeangrebet mod popkoncerten i Manchester.

Over 22 blev dræbt - blandt dem adskillige børn - og yderligere omkring 60 kvæstet, da en bombe eksploderer i Manchester Arena under en koncert med den amerikanske popsangerinde Ariana Grande. Den var netop afsluttet og publikum på vej mod udgangen, da en kraftig eksplosion ved 22.30-tiden skete midt i menneskehavet.

Islamisk Stat tager efterfølgende skylden for angrebet, der blev begået af en 22-årig mand med libysk baggrund. Han var netop kommet hjem fra en rejse til det nordafrikanske land.

7. april 2017:

Angrebet på gågaden i Stockholm kostede flere livet.

En afvist asylansøger fra Usbekistan stjæler en lastbil og pløjer den gennem Drottninggatan - en gågade i hjertet af Stockholm, inden han smadrer den ind i indgangen til et stormagasin. Fire mennesker - blandt dem en lille skolepige - bliver slået ihjel, mens yderligere 15 mennesker kvæstes. Gerningsmanden stikker af, men pågribes nogle timer senere. Det viser sig, at han bl.a. har hyldet terrorbevægelsen Islamisk Stat på sociale medier.

22. marts 2017: En gerningsmand kører sin bil op på fortovet på Westminster Bridge i London og pløjer en lang stribe af fodgængere ned. Umiddelbart derefter drøner han ind i hegnet omkring det britiske parlament, løber hen til en ubevæbnet betjent og går i gang med at hugge en kniv i offeret. Han standses af skud fra tililende politifolk. Det hele er overstået på tre-fire minutter. Men angrebet koster en håndfuld mennesker livet - heriblandt gerningsmanden - og sårer op mod 30 mennesker, flere af dem alvorligt.

Stefan Rousseau/AP
Foto: Stefan Rousseau/AP

Angrebet i London skete lige ved parlamentsbygningen i Westminster.

1. januar 2017: En mand bevæbnet med et kalashnikov-gevær trænger ved 01.15-tiden ind på natklubben Reina i Istanbuls vestlige bydel. I løbet af få minutter mejer vedkommende 39 ofre ned, inden han stikker af. Yderligere omkring 70 mennesker bliver sårede af hans skudsalver ind i det menneskefyldte diskotek. Terrorbevægelsen Islamisk Stat tager kort efter skylden for angrebet.

19. december 2016: En lastbil pløjer ind i besøgende og boder i et julemarked ved Gedächtnis-kirken i det centrale Berlin. Mindst 12 mennesker bliver dræbt og yderligere et halvt hundrede kvæstet. Gerningsmanden viste sig at være en kendt islamist, der var i efterretningstjenesternes søgelys og som var afvist asylansøger i Tyskland, der imidlertid ikke havde sendt ham ud af landet. Manden svor i forbindelse med angrebet troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stats leder og stak efter terroraktionen af til Italien, hvor han imidlertid blev skudt af politiet. Et par betjente standsede ham i Milano for at se hans id-papirer, hvilket fik ham til at trække en pistol og åbne ild mod dem.

Sasha Goldsmith/AP
Foto: Sasha Goldsmith/AP

Tuneseren angreb med sin lastbil menneskemængden i Nice midt under fejringen af den franske nationaldag.

14. juli 2016: Mindst 300 såres og over 80 mennesker bliver slået ihjel - mange af dem små børn - da en fransk-tunesisk mand i en lastbil pløjer ind i menneskemængden, der fejrer den franske nationaldag på strandpromenaden i Nice.

Han bliver dræbt af politiskud efter et par kilometers kørsel ad den tætpakkede strandpromenade. Terrorbevægelsen Islamisk Stat roser angrebet og kalder gerningsmanden en af sine »soldater«.

Få dage senere angribes en kirke af terrorister, der skærer halsen over på præsten under en gudstjeneste. Angrebene skaber stor frygt for fremtiden i Frankrig.

22. marts 2016: Over 30 bliver slået ihjel og flere end 300 sårede, da militante muslimer gennemfører selvmordsbombeangreb i Bruxelles’ lufthavn og på en metrostation i byen. De detonerer hjemmelavede bomber, der er fyldt med søm og metaldele for at kvæste ofrene mest muligt.

Gerningsmændene viser sig at være kendte kriminelle, som optræder på flere landes terrorlister. De havde forbindelse til gerningsmændene bag terrormassakrene i Paris i november.

Terrorbevægelsen Islamisk Stat erklærer kort efter, at den står bag angrebet.

Amr Nabil/AP
Foto: Amr Nabil/AP

Redderes grej ligger efterladt ved blodet fra et af ofrene for skyderiet på koncertstedet i Paris.

13. november 2015: Under en koordineret aktion mod flere mål i Paris bliver mindst 129 dræbt og yderligere cirka 350 såret.

Gerningsmændene åbner ild mod flere caféer og restaurationer, hvor flere mejes ned. Flere selvmordsbombere forsøger forgæves at komme ind på et fyldt stadion under en fodboldkamp. Og endelig trænger nogle af dem ind på Bataclan-spillestedet under en rockkoncert, hvor 89 mennsker bliver slået ihjel.

Angrebet får den franske præsident til at erklære landet i undtagelsestilstand. Den sunnimuslimske terrororganisation Islamisk Stat tager skylden for aktionerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

7.- 9. januar 2015: Satirebladet Charlie Hebdo angribes af to maskerede og tungt bevæbnede franske gerningsmænd, brødrene Said og Cherif Kouachi, der slår 12 mennesker ihjel. Det bliver indledningen til en omfattende menneskejagt, der ender to dage senere, da de spores til et reklametrykkeri lidt uden for Paris, hvor de tager et gidsel.

Imens går deres kammerat Amedy Coulibaly i aktion i en koordineret aktion. Han skudsårer først en tilfældig jogger, inden han myrder en politibetjent og ender med at storme et jødisk supermarked, hvor han slår fire ihjel, inden stedet stormes.

Uncredited/AP
Foto: Uncredited/AP

Gerningsmændene løb efter massakren på bladredaktionen hen og myrdede en politibetjent, de netop havde såret i benet.

24. maj 2014: En bevæbnet mand åbner ild mod Det Jødiske Museum i Bruxelles i Belgien. Fire personer bliver dræbt. En fransk statsborger blev efterfølgende arresteret i Marseille forbindelse med efterforskningen af skyderiet. Han menes at have opholdt sig i Syrien i mere end et år,hvor han havde nære forbindelser til radikale islamister. Den anholdte blev efterfølgende udleveret til retsforfølgelse i Belgien.

11.- 20. marts 2012: En serie på skudangreb mod franske soldater og civile med jødisk baggrund fandt sted i de to franske byer Montauban og Toulouse. I alt blev syv dræbt, mens fem andre blev såret. De to første angreb var således rettet mod uniformerede soldater, mens det tredje angreb var rettet mod en jødisk skole - tre børn var blandt de dræbte. Gerningsmanden blev dræbt efter ildkamp med fransk politi 20. marts.

22. juli 2011: En kraftig bilbombe detonerer ud for den centrale regeringsbygning i Oslo og slår otte mennesker ihjel. Få timer senere går en mand i en hjemmelavet politiuniform i land på øen Utøya, hvor Arbejderpartiets ungdomsafdeling holdt sommerlejr. Han dræber 69 og sårer flere. Gerningsmanden viser sig at være nationalisten og soloterroristen Anders Behring Breivik, der var utilfreds med partiets indvandringspolitik.

24. januar 2011: Den yderligtgående muslimske terrorleder Doku Umarov - en selvbestaltet emir over Kaukasus - sender en selvmordsbomber med en kuffertbombe ind i Domodevo-lufthavnen i Moskva, hvor 36 mennesker mister livet.

POLITIKEN.TV

En selvmordsbomber dræbte 35 i Domodedovo-lufthavnen i Moskva. Kilde: Reuters/Politiken.tv

29. marts 2010: To kvindelige selvmordsbombere slår til mod metrostationer i Moskva og tager mindst 39 tilfældige mennesker med sig i døden. Den tjetjenske terrorleder Doku Umarov tager skylden for angrebet, der skulle »ødelægge de vantro«.

FOTOSERIE

21. juli 2005: Yderligtgående muslimer gennemfører flere bombeangreb mod busser og undergrundstog i London - der kort forinden var blevet ramt af et lignende terrorangreb. Men det gik galt for gerningsmændene, hvis bomber ikke eksploderede som planlagt. Aktionen bundede i vrede over det britiske militærs engagement i Irakkrigen.

7. juli 2005: En gruppe pakistansk-britiske islamister sprænger fire bomber midt i myldretiden i Londons kollektive trafik. Tre af dem går af i fyldte undergrundstog, mens den fjerde sprænges i en dobbeltdækkerbus. 56 ofre bliver slået ihjel og over 700 såret ved terroraktionen, der viser sig at være gennemført af fire islamister. De havde været helt almindelige unge i den britiske hovedstad og var derfor ikke på efterretningstjenesternes liste over radikaliserede unge, da de gennemførte selvmordsbombeangrebene. Det viste sig, at de var tilknyttet al-Qaeda.

1.-4. september 2004: Over 1.000 børn og lærere tages som gidsler på Skole Nummer 1 i Beslan i Nordossetien i Rusland nær de urolige områder i Kaukasus.

Det ender med en kaotisk redningsaktion, hvor cirka 355 børn og voksne mister livet, mens flere hundrede såres. Bag aktionen stod terrorister fra Kaukasus, der i løbet af sommerferien havde smuglet våben og sprængstoffer ind på skolen, så grejet var klar, da de slog til på ofrenes første skoledag.

22. oktober 2003: 40 tjetjenske terrorister stormer Dubrovkateateret i Moskva og tager 912 tilskuerne som gidsler.

Efter et døgn stormer russiske specialstyrker bygningen efter at have pumpet bedøvende gas ind i bygningen. 129 gidsler mister livet, mange af dem af som følge af gassen.

FOTOS

11. marts 2004: Den brutale islamistiske terror når Madrid, hvor gerningsmændene anbragte en halv snes kraftige bomber i lokaltog midt i myldretiden. Over 200 mennesker bliver slået ihjel og mindst 1.500 kvæstes. Bomberne rammer især tog på Atocha-stationen. Islamisterne havde også planlagt at slå til mod en jødisk legeplads og en britisk skole. Lokale nordafrikanere med tilknytning til al-Qaeda viste sig at stå bag terrorangrebet. Flere af dem sprængte sig selv i luften, da de blev opsporet af politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

15. august 1998: Den nordirske terrorgruppe Real Irisk Republican Army sprænger en 230 kilo tung bilbombe midt i Omaghs centrum. Den detonerer, netop som politiet er ved at evakuere mennesker ad en flugtrute, som går lige forbi den efterladte bil. 29 dør og omkring 200 kvæstes.

Tragedien giver senere heftig kritik af politiets håndtering af de oplysninger, den fik op til terrorbombningen.

Juli-oktober 1995: I månederne fra juli til oktober gennemførte militante muslimer fra den algeriske terrorbevægelse GIA en række bombeangreb mod metrotog i Paris. Over 200 ofre kvæstes og otte mennesker bliver slået ihjel ved angrebene.

19. juni 1987: Den baskiske terrororganisation ETA parkerer en bil fyldt med sprængstoffer i parkeringskælderen under et indkøbscenter i Barcelona. Da den eksploderer, koster det 21 mennesker livet, mens knap 50 kvæstes.

2. august 1980: En kraftig bombe eksploderer på den italienske by Bolognas banegård. 85 mennesker i ventesalen for 2. klasse mister livet ved attentatet, to nyfascister senere dømmes skyldige i at have begået.

Research: Politikens Bibliotek

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden