Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix

Præsident Trump hvervede udenlandsk indblanding i USA's demokratiske valg, sagde anklager Adam Schiff i rigsret.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demokrat i rigsret: Trump stod bag korrupt plan for genvalg

Præsident Trump hvervede udenlandsk indblanding i USA's demokratiske valg, siger anklager Adam Schiff.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Adam Schiff, en af de demokratiske anklagere i rigsretssagen i USA, beskylder onsdag aften dansk tid Donald Trump for at stå bag en korrupt plan. Den skulle presse Ukraine til at hjælpe ham med at blive genvalgt som præsident i 2020.

Førstedagen tirsdag handlede mest om proceduren i Senatets rigsretssag. Onsdag er der taget hul på selve anklagen mod præsidenten.

Schiff er formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus. Han siger, at Trump pressede Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, til at grave snavs op om tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søn. Det skulle ske på grundlag af anklager, der ikke var underbygget.

»Præsident Trump hvervede udenlandsk indblanding i vores demokratiske valg. Han misbrugte sit embedes magt til at søge hjælp i udlandet for at forbedre sine udsigter til at blive genvalgt«, siger han.

»For at gennemføre denne korrupte plan pressede præsident Trump Ukraines præsident til offentligt at bebude undersøgelser af to miskrediterede beskyldninger, som ville gavne præsident Trumps præsidentkampagne i 2020«, lyder det fra Schiff.

Det er disse argumenter, som demokraterne mener er nok for at få Trump afsat.

Præsidenten er endvidere anklaget for obstruktion over for Kongressen. Det handler om, at Det Hvide Hus og udenrigsministeriet ikke vil lade centrale personer vidne. Men også, at man tilbageholder dokumenter og e-mails i sagen.

Trump har gentagne gange betegnet rigsretsprocessen som en 'heksejagt' og mener ikke, han har gjort noget galt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden