0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krydser magisk grænse i Pennsylvania: Joe Biden har vundet præsidentvalget i USA

Den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden har nu nok valgmænd til at blive USA’s næste præsident. Resultatet kan dog blive udfordret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
USA

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, har med en sejr i Pennsylvania krydset den magiske grænse på 270 valgmænd og har dermed nok til at blive USA’s næste præsident.

Det konkluderer flere amerikanske medier herunder Associated Press og CNN. : Joe Biden sikrer sig dermed mindst 273 valgmænd. Flere kan være på vej. Resultatet kan dog stadig nå at blive udfordret af eventuelle omtællinger.

Kort efter ændrede Joe Biden sin Twitter-profil til ’President-Elect’. Valgt præsident. Han skal først sværges ind 20. januar.

»Amerika, jeg er beæret over, at I har valgt mig til at lede vores store nation. Arbejdet foran os bliver hårdt, men jeg lover jer, at jeg vil være præsident for alle amerikanere – hvad enten I stemte på mig eller ej«, skrev Joe Biden i et tweet.

Forinden havde Donald Trump igen på Twitter fejlagtigt påstået, at han har vundet valget »stort«, og dermed signaleret, at han ikke agter at erkende sit nederlag.

Biden har taget sejren i de stater, der var forventet ville blive demokratiske, samt Wisconsin og Michigan, som sidste gang gik til Donald Trump.

Valget har været omgivet af drama, da et rekordstort antal brevstemmer, flere end 65 millioner, har betydet, at optællingen er trukket ud.

De første meldinger fra flere stater var baseret på de stemmer, der var kommet ind på valgdagen – stemmer, som havde en tendens til at favorisere Trump, fordi demokrater stemmer mere ivrigt pr. brev end republikanere. Først senere, da brevstemmerne og de stemmer, der var blevet afgivet personligt før valgdagen, begyndte at blive talt op, drejede resultater i flere stater over til fordel for Biden.

I mellemtiden erklærede præsident Trump sig fejlagtigt som vinder, og siden har republikanerne lagt sag an og krævet omtælling i flere stater, heriblandt Michigan, Nevada og Georgia. De efterprøvninger af resultatet afventer stadig.

»Vi går til højesteret. Vi vil have, at alle valghandlinger stoppes, vi vil ikke have, at de finder stemmesedler klokken 4 om morgenen og lægger dem i bunken«, lød det fra Trump onsdag morgen dansk tid.

Trump og Det Republikanske Parti anmodede tirsdag eftermiddag lokal tid delstatshøjesteretten i Nevada om midlertidigt at standse optællingen af brevstemmer i den største valgkreds Clark County, som også er hjemsted for spillebyen Las Vegas. Begrundelsen var en påstand om, at valgkredsen ikke har overholdt delstatens regler for, hvordan brevstemmer verificeres. Retten afviste dog anmodningen.

I den vigtige svingstat Pennsylvania har præsidentens folk uden at fremlægge nogen dokumentation anklaget demokraterne for at snyde med stemmerne og har lagt sag an for at få udfordret delstatens regel om at tælle brevstemmer, der er kommet ind op til tre dage efter valget, men som er stemplet på valgdagen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere