Når jeg sidder i bussen sammen med fru Knudsen, fortæller hun de mærkeligste ting. Sådan lyder det i en af Sigurd Barretts mange gode sange, som man kan synge med på, hvad enten man er musikalsk eller tonedøv som frossen pighvar. Og indimellem kan man, når man tænker tilbage, godt geråde i tvivl om sin egen erindrings forhold til realiteterne.
For visse fortidige hændelser og fænomener forekommer i retrospektionens lys så overstrømmende åndssvage, at de da ikke kan have rod i nogen historisk virkelighed. Eller også … ja, så var det muligvis der, det begyndte at gå så pokkers den forkerte vej for den vestlige civilisation. Al ulykke starter med en skæbnesvanger beslutning. Som W.C. Fields så gribende synger om i mesterværket ’Øllet blev hans skæbne’ – da den unge mand løftede pokalen for hin første gang, ja, da kom der skred i derouten, så at sige.
