»Nyheden om Wolt-bude, der kører med hårde stoffer, er landet på et lidt for belejligt tidspunkt i mit liv«, sagde jeg til en veninde i telefonen, mens jeg mosede overkogte kartofler og blomkål for at stille en nagende sult uden at prikke til den sovende bjørn: min kindtand.
Jeg havde tandsmerter på femtedagen, og et besøg hos tandlægen og en midlertidig behandling havde ikke gjort en ende på lidelserne. Nærmest tværtimod. Og Politiken havde netop udgivet en artikel om de lyseblå bude, der kørte med hvidt stof.




























