Lyt til artiklen
I januar sidste år sad jeg på læsesalen i Den Sorte Diamant. Et lyst rum med højt til loftet og en udsøgt stilhed. Den eneste lyd, som findes her, er af papir, der vendes. I mit hoved og min krop var der alt andet end ro.
Jeg havde fået plads nummer 43. Det kan jeg skrive med sikkerhed, fordi jeg sendte et billede af bordnummeret til min bror: »Så er jeg her igen og venter på Blanketregnskab, bilag«.
