Gæsterne er kommet langvejs fra for at nyde en god, gedigen medister, direkte fra grillen.
En af dem er Sun Dae fra Seoul i Sydkorea.
Sammen med fruen nyder han en af de mange veltilberedte medisterpølser, Politiken og Dansk Medisterforening stegte med stor omhu på Rådhuspladsen ved et arrangement, der har samlet en stor folkemængde for at hylde nationalspisen.
LÆS ARTIKEL Politiken serverer to kilometer medisterpølse
Den sydkoreanske gæst nåede lige at runde den ærkedanske hofret, inden han skulle rejse videre mod fjerne destinationer hen på eftermiddagen.
Han hævder hårdnakket, at der findes lige så velsmagende mad i Sydkorea, men understreger, at medisteren på hans tallerken er »meget god og lækker«.
Glade gourmet'er
Samme konklusion når Vivi og Povl Westh fra Vallensbæk frem til.
»Det er vores eftermiddagskaffe«, konstaterer parret, der strør ros ud over deres medistre:
»Den er rigtig god og dejlig«, mener han, mens hun glæder sig over Dansk Medisterforenings initiativ:
»Det er et godt indslag, at man prøver noget - også fordi der ikke sker så meget andet«.
Bestemt befolkningsgruppe blåstempler medisterforeningJeg ofrer mig for medisteren.
To studerende fra Københavns Universitet har også kastet alt til side for at deltage.
»Det er længe siden, vi har fået medister«, indrømmer Sebastian Steenssøn.
»Heldigvis...«, tilføjer kammeraten, Troels Jørgensen.
Duoen giver dog dagens medistre stor ros.
»Og så får vi gratis frokost«, fastslår de.
Grillmester med en mission
En af de ildsjæle, der deltager i arrangementet, er Lasse Skov-Larsen, kok og souschef i Meyers Deli.
Han står foran den særdeles varme grill og vender medister efter medister. Det er en hed tjans.
»Men den skal også passes. Jeg ofrer mig for medisteren«, påpeger han og roser varerne: »De er dejligt krydrede«.
Politisk hyldest til køkkenklassikeren
Lidt derfra markerer Københavns Kommune den officielle åbning af en kunstudstilling, hvor statuer af elefanter er stillet op over alt i hovedstaden. En af åbningstalerne er kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V).
Hun har kun lovord til overs for stegte medistre, en ret, der var en fast ingrediens i køkkenet i hendes vestjyske barndom.
De kommer herover for at få sennep op ketchup. Sådan er det vel.
LÆS MERE
Medister til folket!Efter statuetalen skal hun deltage i en reception på Rådhuset, hvor gæsterne bydes på delikate rådhuspandekager.
»Bagefter vil jeg snige mig over og prøve en. Så er aftensmaden reddet«, erklærer Allerslev.
Nabo ramt på levebrødet
En enkelt kritisk stemme gør oprør midt i hyldesten til Dansk Medisterforenings storslåede arrangement. Den tilhører Britt, der står bag disken i en af Rådhuspladsens pølsevogne.
»Jeg kan godt lide, når der sker noget. Bossen er ikke så glad: Det tager alle hans kunder«, siger hun.
»Men det er irriterende at skulle tømme skraldespandene så meget. Og de kommer kun herover for at få sennep og ketchup. Sådan er det vel«, fortsætter pølsedamen.
fortsæt med at læse


























