Siden 1890 har 1. maj overalt i verden været fejret med arbejderdemonstrationer, taler og festligheder.

I Københavns Politis arkiv i Rigsarkivet ligger der en pakke med rapporter om 1. maj-møder i alle årene til og med 1922. Det fremgår her, at politiet nøje fulgte med i, hvad der blev sagt i de mange taler.

Der blev også holdt et vågent øje med demonstranternes bannere. I 1914 beslaglagde Københavns Politi da også et banner med teksten 'Ned med kongedømmet. Leve den sociale republik'.

LÆS MERE

I april 1915 modtog politidirektør Eugen Petersen imidlertid et brev fra departementchefen for Justitsministeriet, om at justitsministeren – den radikale C. Th. Zahle – så anderledes på den sag. Zahle mente nemlig, at det var fuldt lovligt at bære et sådant banner i gaderne.

Så politiet måtte kun skride ind, hvis banneret vakte »forargelse mellem tilskuere«, og dette gav sig »udslag ved udråb, påtale eller stærkere indgriben«.

Politidirektøren måtte naturligvis adlyde sin minister. Men ved et møde med betjentene 28. april meddelte han, at bannere med andre »fornærmelige påskrifter« som eksempelvis »Ned med tronen, alteret og pengesækken«, »Ned med overklassens organiserede morderbande militæret« og »Sødrings vand er brakvand« skulle konfiskeres.

Derimod fandt han ikke grund til at skride ind over for tekster såsom »Ned med ministeriet«, »Ned med militarismen« og »Ned med arbejdsgiverforeningen«.

Det var bestemt ikke nogen let fortolkningsopgave, betjentene blev sat på, og det gik da også galt.

Et banner med teksten »Knæk sablen, bryd kronen, styrt kirken« fik nemlig lov til at blive båret lige fra Dronning Louises Bro til Blegdamsvej, dvs. mere end ½ km, før politiet greb ind.

Flere betjente på Nørrebrogade havde ellers set teksten. Men da de bagefter stod skoleret for politiets ledelse, erklærede de blankt, at de havde svært ved at se det særligt anstødelige i netop denne formulering. Og teksten havde jo ikke givet anledning til mishagsytringer fra de øvrige deltagere i demonstrationen, forklarede en af betjentene.

Det famøse banner endte med at blive beslaglagt af Københavns Politi, men først efter endnu en politifadæse.

Den snarrådige politiassistent Erik Mellerup kom nemlig til at gribe ud efter et banner, der krævede indførelse af 21 års valgret. Under den efterfølgende tumult blev banneret så svært beskadiget, at politiet måtte betale ejermændene - en gruppe unge socialdemokrater - en erstatning.

fortsæt med at læse

Fløjteaktivister: Vi fik vist, at Helle Thorning ikke hører til her