Lyt til artiklen
Vi synger flaget ned: »Der er et yndigt land«. Det lyder flerstemmigt falskt, og ølhundene glammer. Et minuts stilhed for dem, der gik bort.
Der tages tid: »STOP«, så taler formanden om den solfattigste sommer i mands mindes kolonihaver og om store vandkaskader i haverne, og og det hele er ad Hekkenfeldt til, og jeg synes osse, at det hele er pænt depressing og får lyst til at købe mig et klippekort til et solcenter med spritnye rør. Så kan man igen lugte lidt af flæskesvær a la 1980’erne med omvendt pandafjæs og to hvide pletter på røva.
